RETRO: Et crazy VM, men sjovt var det alligevel – trods ydmygelsen

728 Vm org

Peter Fredberg, ishockeyjournalist på BT i 45 år, fortæller om et besøg i Birkerød i 1999 og om et crazy og minderigt VM 50 år forinden, da pionererne fra Peblingesøen blev gjort til grin af canadierne.

1999 var det år, Danmarks Ishockey Union fyldte 50. Unionen fejrede det i stor stil med en kamp mod Canada, som et halvt århundrede forinden havde ydmyget det danske landshold (læs: KSF) med 47-0 ved VM i Stockholm.

Det gik bedre i jubilæumskampen 14. december 1999 i Rødovre Skøjte Arena. De danske løver tabte ganske vist, men 1-2 nederlaget har vi lov at kalde en slags revanche. Peter Hirsch var superhelten i målet, og Jesper Duus scorede med baghånden. Min kone glemmer heller ikke den dag. Hun fyldte 50, og jeg var til ishockey.

Op til kampen i Rødovre havde jeg besøgt en af spillerne, nu afdøde Erik Hviid, som var med i Stockholm, da Danmark indskrev sig i Guinness Book of Records. Aldrig tidligere i VM-historien var det sket, at et hold var blevet udklasset så stort. Det var ikke lige den slags berømmelse, pionererne fra Peblingesøen var ude efter, men det kom nu ikke bag på Erik Hviid, at det gik så galt. Havde det været op til ham, var holdet aldrig taget af sted, så håbløse var forberedelserne, men han blev stemt ned.

Vi sad i hans pensionistlejlighed i Birkerød. 80-årige Erik bladede i sin elskede scrapbog med de gulnede udklip fra 1949 og lod minderne passere revy. Med glød i stemmen fortalte han om en VM-debut, som blev lidt af en crazy forestilling, men også et minde for livet.

Erik mindes med et smil en situation efter Canadas mål til 30-0, da en fuld svensker på tilskuerpladserne råbte: ”Danmark, spil defensivt.”

Han glemmer heller ikke den canadiske manager, Max Silberman, som fra bænken igen og igen skreg: ”Kill them, kille them,” i forsøget på at slå en scoringsrekord på 49-0 i en træningskamp mod Rumænien. Det lykkedes ikke. For at tage toppen af smerterne under det canadiske bombardement havde de danske spillere proppet aviser ind under skinnerne.

Især én episode står skarpt prentet i Eriks hukommelse, da han midt i kampen fik en break-away og stormede ned mod det canadiske mål. En af de få gange, danskerne havde pucken over midten.

”En canadisk spiller kommer op på siden af mig, vender tyggegummiet og siger: ”How do you feel.” Jeg svarer: ”Fine.” Så tager han pucken, snurrer rundt om sig selv og løber ned og scorer i den anden ende. Jeg har hørt en version, hvor canadieren løb baglæns. Men det passer ikke. Husk på, at jeg var dansk mester i hurtigløb i 1941 og ´42,” siger han.

Det gik bedre i de næste kampe, hvor Danmark ”kun” tabte 1-25 til Østrig og 3-8 til Belgien. Alle fire danske mål scoret af kaptajnen, Eriks storebror, Jørgen Hviid.

Brødrene boede i 16 år Letland, hvor deres far havde en VVS engrosforretning. De vendte hjem til Danmark i 1939.

”Jørgen spillede på det lettiske landshold, mens jeg spillede bandy og først startede med ishockey på Peblingesøen,” siger Erik.

Jørgen var Danmarks eneste spiller af en vis international klasse og fik stor betydning for sporten i ishockeyens barndom i Danmark og senere på lederplan i KSF og DIU. Han er som den eneste dansker optaget i IIHFs Hall of Fame (2005 i forbindelse med VM i Wien), og i 2014 kom han i den danske udgave af Hall of Fame.

Hvor elendig optakten til den danske VM-premiere var, illustreres ved, at der ikke var is på Peblingesøen den vinter. Den eneste skøjtetræning, spillerne fik, foregik på det lille isgulv i Forum, hvor Holiday on Ice havde show.

”Nej, vi skulle ikke være taget af sted, når vi ser på det rent sportslige, men Stockholm var alligevel en spændende oplevelse. Måske var det meget godt, at der ikke blev skrevet ret meget om VM i de danske aviser,” siger Erik.

Han sluttede sin karriere i 1956, da KSF blev dansk mester med en sejr over Rungsted og fik revanche for nederlaget året forinden. Indtil få år før sin død var han fast tilskuer til kampene i Hørsholm Skøjtehal