RETRO: Den lilla fare fra Brøndby forsvandt hurtigt igen

Brøndby IC satsede stenhårdt på succes i midten af 70’erne, men tabte momentum og røg ud igen med et brag. Der var ingen smalle steder, da en ung Klavs Larsen kom fra Tårnby.

– Jeg skal virkelig langt ned på harddisken, når vi skal tale om min tid i Brøndby. Det er mange år siden, siger Klavs Oldendow-Larsen i telefonen en sen eftermiddag.

Han var et af de unge Tårnby-talenter, der blev hevet til Vestegnen midt i 70’erne for at være en del af Brøndby IC’s store ishockeysatsning – ført an af rengøringsmagnaten Bent Aabrink. Året forinden var BIC cruiset gennem 2. division og lignede en ny, stor force i dansk ishockey.

Hårdt satsende Brøndby IC havde til sæsonen i 2. division hentet canadiske Jacques Beaudoin til klubben. Et opslag i de mange databaser på nettet fortæller om én enkelt spiller af samme navn i de canadiske ligaer.

I 1966/67 spillede en canadier af samme navn for Montreal Junior Canadiens, hvor han blev den fjerdebedst scorende spiller. Topscoreren på samme hold, Jude Drouin, spillede senere adskillige sæsoner i NHL.

Nu havde ambitiøse Brøndby IC hentet Beaudoin til Danmark, hvor han stod for en af de mest opsigtsvækkende præstationer nogensinde af en udenlandsk spiller i Danmark. I 14 2. divisionskampe scorede han 77 mål og stod for 24 assister, i alt 101 point, eller et gennemsnit på 7,2 point pr. kamp.

I kvalifikationsspillet var det canadieren alene, der hentede pladsen i 1. division til Brøndby. I en 6-6-kamp mod AaB scorede han alle seks mål og stod for 31 mål og to assister i 10 kampe i kvalserien.

I alt stod han altså for 134 point i 24 kampe, og blev dermed noteret for et pointsnit på hele 5,6 point pr. kamp. Vildt.

Smadrede stave
– Han var selvfølgelig stjernen på vores hold. I forhold til os andre var han så god, at det i dag ville svare til, at man hentede en etableret NHL’er til en klub, for teknisk og skøjtemæssigt var vi kilometer fra, hvor vi er i dag. Han var virkelig dygtig og boede i en gulstensvilla et stenkast fra Brøndby-Hallen. Hvor pengene kom fra, aner jeg ikke, siger Klavs Larsen.

– Jacques var en høj og stærk fyr på omkring 190 centimeter, og han var lang og atletisk. Jeg husker, at han altid sad og tapede sine stave op både før træning og kamp.

– Og han smadrede dem for et godt ord, hvis han blev hidsig. Det var frygtindgydende, når man kom fra en lille klub, hvor man brugte to stave på en hel sæson. Samtidig skånede han ingen – hverken til træning eller kamp, tilføjer han.

Selv kom Klavs Larsen som 16-årig til Brøndby før sæsonen 1974/75 som et af de tilsæt, der skulle give bredde på holdet. Brøndby IC satsede på en blanding af etablerede og unge spillere. Den nye klub forsøgte på den måde at etablere både nutid og fremtid.

Udover Beaudoin spillede Brøndby IC med en canadisk målmand. Dwight ”the Cat” Watson, der efter endt ishockeykarriere åbnede ”Chico’s Cantina” i det indre København og blev i Danmark i mange år.

– Jeg var tiltænkt en rolle på juniorholdet, men kom alligevel med i førsteholdstruppen. Vi måbede, da vi kom til Brøndby og så faciliteterne. Vi var groft sagt vant til at træne i regnvejr ude på den åbne skøjtebane på Amager, og nu kom vi altså ud til Brøndby, hvor udstyrsrummet var lige så stort som omklædningsrummet ude hos os. Og du befandt dig på en hjemmebane med plads til 4500 tilskuere.

Som AG København
Brøndby var udfordrende og kække. Klavs Oldendow-Larsen husker klubben som en tidlig udgave af ”AG København”, håndboldholdet, der kom til tops i dansk håndbold på rekordtid, og derefter smeltede totalt sammen økonomisk.

– Vi kom lille farver, som ingen anden klub havde spillet i tidligere. Der var ingen smalle steder derude, og der var gode forbindelser mellem vores hovedsponsor, Aabrink Rengøring og kommunen. Vi spillede showkamp mod et svensk udvalgt hold for et hav af tilskuere. Det kørte bare, husker Klavs Larsen.

Men ikke særlig længe. Pludselig var der bøvl med lønnen til canadierne, som nægtede at spille. De andre hold i 1. division var opmærksom på Jacques Beaudoin, der nåede 20 point i sine 10 kampe. Motivationen faldt, Brøndby blev suverænt sidst med kun et point i 18 kampe. Eventyret var forbi, næsten inden det var begyndt.

– Vi endte med at skulle køre med et danskerhold, hvor vi juniorer også skulle bære en stor del af læsset. Det kunne ikke bære. Klubben lukkede og blev afløst af IFB75, husker Klavs Larsen.

Det blev aldrig mere til noget stort med ishockeyen i Brøndby. Men tænk nu, hvis det var gået lidt bedre dengang i 70’erne. Måske ville der stadig være is i Brøndbyhallen – eller et andet sted ved det store anlæg – og vi kunne have haft nogle gedigne lokalderbys mellem Brøndby og Rødovre. Sådan blev det ikke.

Flere historiske fakta:
* Brøndby IC’s efterfølger, IFB 75, fik aldrig sportslig succes. Et nederlag på 0-41 i Vojens i en 1. divisionskamp var lavpunktet.
* Da Brøndby spillede med i grundspillet i 1. division, var klubben trods sit blot ene point kun to point efter HIK på niendepladsen. HIK’erne snuppede tre point, og der var langt op til de næste hold, Vojens og AaB.
* Den nye klub, IFB 75, valgte at skifte klubfarve til grønne trøjer.