RETRO: Bragin, Starkov, Truhno og de andre russere

Sådan så B.T.s midtside ud efter Oleg Starkovs debut for Esbjerg i den danske liga 29. september 1991, da der for første gang stod to sovjetiske spillere over for hinanden i Danmark.

Journalist Peter Fredberg fortæller om mødet med ”den røde hær” i den danske liga:

I en tid med op til otte udenlandske spillere pr. hold kan det være svært for den yngre generation at forestille sig dengang, der kun måtte være én importeret spiller.

Den sidste sæson med en enkelt af slagsen var i 1991-92. Sæsonen efter var totalen hævet til to.

Søndag 29. september 1991 er en speciel dato. Det var nemlig første gang, to sovjetiske spillere stod over for hinanden i en kamp på dansk is: Rødovres Valery Bragin og Esbjergs Oleg Starkov.

Playmakeren og den iskolde taktiske hjerne Valery Bragin var i gang med sin tredie sæson i Rødovre, mens den lynhurtige, elegante afslutter Oleg Starkov var vestjydernes nye scoop.

Det blev hurtigt et diskussionsemne, hvem der var bedst og havde størst betydning for holdet, Bragin eller Starkov. Under alle omstændigheder: Begge var guld værd. Men i den historiske kamp i sæsonpremieren i Brøndby-Hallen for 27 år siden var det Oleg Starkov, der tog stikket hjem.

I de 45 år, jeg havde fornøjelsen at være ishockeyjournalist på B.T., har jeg ikke set så imponerende en debut som tre måls-skytten Starkovs i Esbjergs 12-4 sejr. Men selvfølgelig, når man på den store scene har scoret fire gange på Dominik Hasek, er man ikke en hr. hvem-som-helst.

En magisk spiller, som kender den direkte vej til kassen uden så mange dikkedarer og af landstræner Per Holten Møller, der sad på tilskuerpladserne, fik disse ord med på vejen:

”Hans temposkift, evne til at afdrible og glide af på en modstander og hans håndledsskud er af høj international klasse.”

Oleg Starkov var helt nede på jorden. Via en tolk sagde han: ”Det overrasker mig, at vi vandt så stort. Var det ikke sidste sæsons nr. 2, vi mødte? Jeg er tilfreds med vort hold. Alle spillede godt. Måske lige bortset fra mig selv. Jeg kunne have gjort det bedre.”

Det fik mig til at bemærke: ”Tak for kaffe. Hva’ sker der den dag, det for alvor stormer fra Ural?”

Erik B. Andersen blomstrede ved siden af Oleg Starkov og sagde: ”Oleg binder to mand, så der bliver mere plads til os andre. Har vi været uheldig med en række af vore udenlandske spillere gennem årene, tør det nok siges, at vi har skudt papegøjen i denne sæson.”

Rødovre-træner Carsten Nielsen: ”Starkov har sin styrke i offensiven og minder på mange punkter om Todd Bjorkstrand.”

Oleg Starkov var 28 år, da han kom til Esbjerg fra Sverdlovsk. I bagagen havde han en VM-guldmedalje for U20 sammen med Leonid Trukhno i 1983. Og inden han sluttede sin karriere ved århundredskiftet, havde den legendariske nr. 14 været med til at spille to DM-guldmedaljer og to pokaltitler hjem til Esbjerg.

Året efter Starkovs debut (med sølv efter Herning) måtte der være to importspillere på hvert år, og i sæsonen 1992-93 var der fem russere i den danske liga. De tre nye var Leonid Trukhno i Rødovre, Anatolij Chistjakov i Esbjerg og Evgenij Shtepa i Frederikshavn. Offensive gæstearbejdere af ekstrem høj kvalitet og en pryd for den danske liga.

Leonid Trukhno havde spillet på det sovjetiske landshold året før og skulle have været med til vinter-OL i Albertville i 1992, men missede det olympiske eventyr på grund af en skulderskade. Det kostede en guldmedalje.

Hvordan kunne Rødovre hente pointmaskinen Trukhno til B-nationen Danmark? Forklaringen hedder Bragin. De havde spillet sammen i flere år i Khimik Voskresensk og var nære venner.

Leonid Trukhno spillede to år i Rødovre, inden karrieren fortsatte i Rungsted, hvor han scorede på samlebånd og var nøglespiller på guldholdet i 2002.

Olaf Eller spillede sammen med Valery Bragin i en enkelt sæson i Rødovre (inden Eller tog til Rungsted). Og i jule- og nytårsdagene havde han hyggelige samtaler om good old days med Valery Bragin i Vancouver under U20-VM. Rusland vandt bronze med Bragin som cheftræner (4-0 over Danmark), mens Olaf Eller og de danske talenter måtte en tur ned i den næstbedste række, desværre.

”De russiske spillere i Danmark i 90erne var meget forskellige, men i mine øjne var Valery Bragin den bedste. Han var ikke en afslutter som de andre, men en unik allrounder. En komplet spiller, som trods sin status også var en arbejdsmand af guds nåde,” siger Olaf Eller.