RETRO: Besøget som VM-spillerne aldrig vil glemme

Fem danske spillere foran kz-lejrens indgangsparti med ordene ”Arbeit macht frei”. Fra venstre Henrik Børner, Mads True, Jan Jensen, Michael Petersen og Morten Dahlmann.

Journalist Peter Fredberg fortæller om landsholdets besøg i koncentrationslejren i Auschwitz, hvor over en million mennesker blev myrdet:

Det er begrænset, hvad landsholdsspillerne oplever uden for hallen, hotellet og bussen, når de er ude at rejse.

Under et VM er kamp- og træningsprogrammet hårdt og stramt, og hvilen mellem kampene er vigtig. Der er ikke tid til mange udenoms aktiviteter. Men engang imellem lykkes det på en fridag at give spillerne en oplevelse af kulturelt tilsnit uden for ishockeyregi.

Jeg har flere gange oplevet disse breaks med landsholdet, hvor man kommer væk fra hotellet og hockeyen. Cirkus i Sofia og Eindhoven, fodbold i Las Palmas, opera i Beijing (jeg faldt nu i søvn) og besøg i kulturbyen Kraków. For at nævne en håndfuld.

Men oplevelsen, der kaldte på stilhed hos mig og gjorde et uudsletteligt indtryk, var besøget i Auschwitz-Birkenau. Jeg tror heller ikke, at spillerne nogen sinde glemmer koncentrationslejren i det sydlige Polen.

Måske var mødet med Anden Verdenskrigs største koncentrations- og udryddelseslejr ikke den bedste opladning til en kamp dagen derpå. Det var op til den enkelte spiller, om han ville se stedet for en af de største forbrydelser mod menneskeheden med det nazistiske folkemord på over én million jøder, men så vidt jeg husker, tog alle med. At dømme efter reaktionerne på konfrontationen med krigens ufattelige ondskab følte alle, at de gjorde det rigtige.

Vi besøgte Auschwitz og Birkenau under B-VM i Katowice i 1997. Stilheden i bussen på vejen hjem fortalte mere end mange ord om spillernes følelser.

”Man fatter ikke, at mennesker kan være så onde mod hinanden. Ét er at se billeder og film fra Auschwitz. Noget andet selv at stå i det helvede, hvor så mange blev myrdet,” sagde Esbjerg-målmanden Jan Jensen.

Landstræner Jim Brithén: ”Man bliver deprimeret, når man går rundt i Auschwitz, men alle bør se det. Historien må ikke gentage sig. Men tør vi virkelig tro på, at vi aldrig får et nyt Auschwitz.”

Krematorieovnene, gaskamrene, bjergene af barnesko, afklippet hår og briller tegnede et makabert og virkelighedsnært billede af rædslerne.

Spillerne lyttede i tavshed til den polske guides beskrivelser af afstraffelser, henrettelser og eksperimenter og om, hvordan nazisterne i krigens sidste år udryddede over 10.000 mennesker om dagen. Mange steder lå blomster ved dødsmuren, krematorieovnene og i barakkerne.

”Når jeg har glemt kampene i Polen, vil jeg huske Auschwitz,” sagde Jesper Duus.

VM-holdets læge Frede Jensen: ”Det er femte gang, jeg er i Auschwitz. Det gør et stærkt indtryk på mig hver gang.”

Danmark stillede et reservehold i Katowice med otte VM-debutanter og tabte alle syv kampe, men på grund af A-VMs udvidelse undgik man nedrykning.

En trist start for Jim Brithén, men han ændrede de kommende år kulturen omkring landsholdet. Under den svenske coach og sportschef blev fundamentet lagt til det hold, vi kender i dag.

Jim Brithén var manden bag sejren i B-gruppen i Rødovre og Odense i 1999 og overlod et topmotiveret hold til Mikael Lundström, som i 2002 i Ungarn skaffede Danmark op blandt verdens stærkeste ishockeynationer.