Rasmus Simonsen tager en hel sæson i Odense

Rasmus Simonsen har ishockeyrødder i Vojens, men har i de seneste sæsoner spillet på Sjælland og endte sidste sæson hos Hvidovre Fighters for anden sæson på stribe.  

Efter klubbens deroute blev Rasmus Simonsen hentet til Odense Bulldogs, hvor han fortsætter i den kommende sæson, skriver den fynske klub i en pressemeddelelse.

– Jeg glæder mig meget til den kommende sæson. Odense er en fed by, med nogle virkelig gode og dedikerede fans, så det er ret fedt, når vi spiller hjemme. Og så glæder jeg mig også til at møde de nye spillere på holdet, og jeg vil selvfølgelig gøre mit til, at vi kommer længere, end sidste
sæson, siger Rasmus Simonsen. 

– Rasmus kom sent og med meget kort varsel ind på holdet i sidste sæson, og han gjorde et godt indtryk og vist fra start indstilling til indstillet på at kæmpe sig til en plads på holdet. I kampene viste Rasmus, at han både er dygtig og indstillet på at kæmpe hårdt. Trods sin unge alder har Rasmus spillet Metal Liga i nogle sæsoner, og jeg tror bestemt på, at han i næste sæson har store muligheder for at etablere sig på dette niveau. Det bliver spændende at følge Rasmus’ udvikling i næste sæson, siger cheftræner Pelle Svensson.

Trods sine blot 18 år har Rasmus Simonsen 54 Metal Liga-kampe på sit cv.