Rasmus Astrup ramt af blodprop – heldigvis ok igen

Foto: Jan Korsgaard

Rødovre Mighty Bulls’ dygtige forward, en af de mest rutinerede spillere i Metal Ligaen, Rasmus Astrup, blev i går efter kampen mod Hvidovre ramt af en blodprop. Heldigvis skulle han være ok, skriver Mightybulls.dk, der fortæller følgende om Astrup.

Her fra redaktionen et ordentligt “god bedring”-skulderklap til den elegante Astrup, som vi håber at se tilbage på isen så hurtigt som muligt.

Rasmus Astrup blev i går aftes, efter kampen mod Hvidovre Fighters, ramt af en blodprop i hjertet. Han er sent i går aftes blevet opereret, og har det efter omstændighederne godt.

Operationen gik som forventet og Rasmus er ved godt mod. Han joker og er allerede “den glade dreng”, som vi alle sammen kender ham som.

Alle hans blodprøver og tal er normale, og lægerne kan på nuværende tidspunkt ikke forklare årsagen til, hvorfor Rasmus pludselig bliver ramt af en blodprop i hjertet.

Rasmus Astrup vil naturligvis være ude af holdet på ubestemt tid.