Radioreportage: Magnus Sundquist

Foto: Jan Korsgaard
Foto: Jan Korsgaard

En tidligere, stor profil i dansk ishockey, har for øjeblikket stor, stor succes som træner i Sverige. De fleste herhjemme husker sikkert Magnus Sundquist, der afsluttede sin æra i Danmark i Rødovre efter sæsonen 2010/11 for at skifte til norske Stjernen i Fredrikstad.

Før indeværende sæson skiftede han til Allsvenskan og oprykkerne fra Tingsryd, som han sensationelt har ført til en øjeblikkelig førsteplads i Sveriges næstbedste række.

Det er lige nu “sæsonens historie” i det svenske, hvor Tingsryd, den hockeygale by, aldrig tidligere har været så højt placeret i det svenske ligasystem

Svensk P4 Kronoberg har lavet en fremragende reportage med og omkring Magnus Sundquist. Ikke så meget om ishockey, men mere om det liv, der følger med at være “ishockeynomade”.

En skildring, som mange “rejsende i ishockey” formentlig kan genkende, og et billede af en utrolig ærlig Magnus Sundquist, der ganske enkelt lever og ånder for hockeyen – men samtidig kan savne “en hverdag som alle andre.”

Hør reportagen ved at klikke her