Pragtpræstation af Galbraith

Patrick Galbraith har siden tilbagevenden af førstemålmand, Tomas Duba, stået i skyggen af netop Duba og Patrick Klein, men søndag eftermiddag fik landsholdsmålmanden chancen fra start for sin klub Krefeld Penguins, og det kvitterede han med en pragtpræstation ude mod Nürnberg Ice Tigers.

Krefeld vandt kampen med 3-1, og Galbraith præsterede at stoppe 35 af 36 forsøg og dermed en redningsprocent på hele 97,2.

Den tidligere Herning-topscorer, Henrik Eriksson, stod for målene til 1-0 og 2-1 for Krefeld, der fortsat ligger på en sidsteplads.

Julian Jakobsen scorede en enkelt gang for Hamburg Freezers, der gæstede topholdet Eisbären Berlin. Danskerens scoring var målet til 1-1, og selv om Freezers også fik udlignet til 2-2, tabte de opgøret med 5-2. Morten Madsen var også i aktion for de tabende gæster.

Mads Christensen kom også på pointtavlen for Red Bull München, da han blev noteret for en assist i topopgøret hjemme mod Düsseldorfer EG. Gæsterne vandt kampen med 2-1.

Stillingen:

1. Eisbaren Berlin 44 24 3 2 15 133:119 80
2. Düsseldorf 44 24 3 1 16 131:107 79
3. Munchen 44 21 5 5 13 138:112 78
4. Iserlohn 44 19 4 11 10 136:125 76
5. Nürnberg 44 20 5 4 15 143:131 74
6. Wolfsburg 44 21 3 4 16 123:95 73
7. Mannheim 44 18 5 2 19 121:119 66
8. Straubing 44 18 3 3 20 128:139 63
9. Köln 44 15 8 1 20 126:122 62
10. Hamburg 44 16 4 6 18 123:142 62
11. Ingolstadt 44 18 0 7 19 130:140 61
12. Augsburg 44 18 3 1 22 140:158 61
13. Schwenninger 44 12 4 2 26 126:154 46
14. Krefeld 44 11 3 4 26 115:150 43