Point til Pison og Aagaard

I Texas var der anden omgang af André Pison og Wichita Falls Wildcats møde med Corpus Christi IceRays. Pison assisterede ved Wildcats’ første scoring i torsdagens 4-1 sejr, mens han i fredagens storsejr på hele 7-1 åbnede scoringen.

Pison scorede efter godt otte minutters spil, da han med en styring på Max Reisinger one-timer passerede IceRays-keeperen. Pisons powerplayscoring kom efter blot syv sekunders overtal.

Assist til Aagaard
Lidt længere nord på i canadiske Erie kom der også point på tavlen. Connor McDavids gamle klub tog imod Mikkel Aagaard og Niagara Ice Dogs. Aagaard og co. tabte opgøret 7-2, men den danske center blev noteret for en assist på gæsternes reducering til 4-1 i anden periode.

Mieritz og Bulldogs tabte
For Christian Mieritz og Hamilton Bulldogs var det tætte opgør mod Sarina Sting ikke nok til at skaffe en sejr. Bulldogs tabte 2-1 i et opgør, hvor Mieritz blev noteret for et enkelt skud på mål.