Pisar tilbage i Herning-buret

Lubos Pisar er efter en lang skadesperiode tilbage i Herning-målet i aften i topopgøret mod Frederikshavn, der spilles i det nordjyske. Slovakken afløser Simon Nielsen, der har været stærkt kørende gennem hele januar måned, men nu får en pause.

Det skriver Herning Folkeblad, der også kan berette om et Blue Fox-hold, der, bortset fra Bjørn Uldall og Thomas Vilstrup Andersen, er helt intakt.

– Det er selvfølgelig en vigtig test for os, og hele holdet glæder sig til en spændende kamp. Det er det førende hold, vi skal møde, og vi har stadig ambitioner om at kravle op i tabellen, så det bliver en fin kamp, siger Mario Simioni til avisen.

Om Frederikshavn White Hawks – aftenens modstander – lyder det:

– Det er et hold med en række dygtige angribere. De er målfarlige, og de er generelt skarpe i powerplay. Samtidig er det et hold, der er hurtige til at omstille sig fra forsvar til angreb.

Kampstart klokken 19 i Scanel Hockey Arena. Umiddelbart efter kampens afslutning kan du læse om den her på FACEOFF-online.dk.