Pirates afgjorde i tredje periode mod trætte nordmænd

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Aalborg Pirates – Manglerud Star 4-1 (1-0, 0-1, 3-0) Nordmændene kom fra en kamp fredag aften i Frederikshavn og direkte til Aalborg for at spille den anden kamp på to dage. De viste dog ikke nogen synlige træthedstegn i starten af kampen. De kom dog mod slutningen af 2. periode, og i 3. periode, hvor Aalborg arbejdede hårdt på.

Aalborg stillede op uden Julian Jacobsen, Lasse Bo Knudsen, Jeppe Holmberg og Sebastian Brinkman, der alle var ude af forskellige årsager.

Aalborg kom med god fart i skøjterne, når man tager i betragtning, at det var første kamp. Aalborg havde et par gode muligheder efter afleveringer fra egen zone til en spiller, der var på modstanderens blueline. Først Mikkel Højbjerg og kort efter Olivier Hinse, der havde mulighederne, men ingen scoring.

Mål kom der efter 5:25, da Martin Lefevbre var stødt med frem fra backpladsen og placerede skuddet helt ude ved stolpen uden chance for den norske keeper. Assisten stod Emil Marcussen for.

Manglerud kom til nogle muligheder i løbet af den første periode, men Tadeas Galansky var på sin plads under hele kampen, og lukkede ned for de norske muligheder, når Pirates kom lidt ned i tempo.

Det er jo trods alt tidligt på sæsonen endnu. 1-0 til Pirates efter 1. periode, hvor Pirates havde flere gode muligheder i starten af perioden, mens Manglerud Star fik arbejdet sig ind i kampen.

Pirates blev ramt af flere udvisninger, og efter 5 minutter af 2. periode havde Aalborg fået fire styks, mens Manglerud stadig havde deres første til gode. Manglerud fik af samme grund lagt et større pres mod Aalborg og Galansky, men Aalborg stod imod. Da de blev fuldtallige igen var det igen Aalborg, der havde mest fart i skøjterne og kunne ligge et godt pres på Manglerud, der havde problemer med at komme ud af egen zone.

Manglerud gik lidt trætte, og fik taget nogle udvisninger, og Aalborg havde flere gode muligheder for at udnytte det til 2-0, men i stedet blev det til 1-1, da Jesper Hoel gik mellem, da Nikolaj Carstensen afleverede på tværs på offensiv blueline. Chancen så ud til at løbe ud i sandet, da Hoel kom langt ud til banden, men han sendte skuddet afsted, og det overraskede Galansky i målet.

Da perioden sluttede fik begge hold en 5+game misconduct, da Pierre-Olivier Morin lavede en spearing og Mangleruds Tord Thoresen røg i bad med en slashing.

Trætheden begyndte at melde sig en smule ved de norske gæster, og Olivier Hinse kunne efter 41:19 bringe Pirates foran med 2-1. Ganske kort efter havde samme Hinse muligheden for at gøre det til 3-1, men Martin Surek fik reddet pucken i flere omgange. Efter små fem minutter kommer Mikkel Højbjerg alene afsted mod Surek, og han bliver hægtet, og straffeslag. Han brændte det, da pucken gled fra ham, ligesom han skulle til at afslutte.

Martin Højbjerg blev sendt afsted af Clay Anderson, og han sendte pucken sikkert i nettet til 3-1, og det virkede til, at det knækkede Manglerud helt. De havde haft et par gode muligheder kort forinden, men det lykkedes ikke at udligne.
Aalborg var ikke helt færdige med at score mål, for Clay Anderson ville også assistere den anden Højbjerg-tvilling, da han tæt under mål lå pucken til rette for Mikkel Højbjerg, og han skulle bare prikke den over stregen.

Martin Lefevbre ligner en solid forstærkning af Aalborg til denne sæson. Han var stærk i begge ender af isen, og han skøjtede rigtig godt og med god fart. Derudover et godt blik for spillet på isen.

Brøndby intro artikler