Philip Larsen udtaget til KHL’s All Star-kamp

Foto: Jan Korsgaard

Der bliver dansk deltagelse i denne sæsons All Star-kamp i KHL. Philip Larsen, som har haft en fremragende sæson på Jokerits backlinje, er blevet udtaget til kampen.

Den finske klub oplyser på Twitter, at Philip Larsen er blevet udtaget til kampen, og på sin hjemmeside fortæller Jokerit, at Larsen var den back, der fik næstflest stemmer fra juryen, som valgte de spillere, der skulle udgøre Western Conference-holdet i All Star-kampen.

Philip Larsen har i denne sæson lavet 27 point i 37 KHL-kampe for Jokerit.

KHL’s All Star kamp spilles 23. januar i Moskva.