Pelicans Lahti melder om fire ugers skadespause til Morten Poulsen

Foto: Jan Korsgaard

Ærgerlig melding for landsholdsangriberen Morten Poulsen. Forwarden med Herning-rødderne, der for nylig er skiftet til Pelicans Lahti i den finske Liiga.

Poulsen blev skadet i en træningskamp i weekenden, og ifølge Pelicans’ hjemmeside koster det ham fire ugers pause. Nyheden melder – i oversættelsen – ikke noget om, hvilken slags skade, der er tale om, blot at Morten Poulsen efter al sandsynlighed først er klar til sæsonstart igen.

Det betyder også med al sandsynlighed, at Morten Poulsen må vinke farvel til den kommende OL-kvalifikation i Minsk, hvor han var en del af den danske bruttotrup – godt nok formentlig på et af de yderste angrebsmandater, men alligevel med en chance for at komme ind blandt de spillere, der flyver til Riga for at spille testkamp 31. august.

Vi forsøger at få skadens omfang bekræftet af Morten Poulsen selv i løbet af dagen.