Pederson tilfreds, roser til Andreas Grundtvig

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Torsdag aften bød på den første testkamp i sæsonen, da Gentofte tog imod Esbjerg, der kom forbi skøjtehallen hos sølvvinderne og vandt med sikre 5-1. Bulletinerne fra hallen fortæller, at vestjyderne havde godt fat i kampen og diskede op med et solidt tempo.

Træner Mark Pederson var også ganske tilfreds med sit holds præstation, siger han til JydskeVestkysten.

– Vi havde nogle forskellige nye kæder, der skulle testes af, og vi justerede løbende undervejs i kampen, hvilket drengene tog rigtig pænt imod og hurtigt kunne omstille sig på, så det er jeg rigtig godt tilfreds med, siger Mark Pederson til avisen.

Det var importspillerne, der stod for de fleste point, men den nye mand Andreas Grundtvig, der er kommet til fra Rødovre, stak hovedet frem med to assister og en glimrende indsats.

– Andreas gjorde det rigtig godt på banen. Han er kommet til klubben med en masse gå-på-mod, og han er rigtig sulten efter spilletid. Det er kun positivt for os og for holdet, som også har brug for, at de unge spillere kan bidrage, siger Mark Pederson.

Der er tre dage til Esbjergs næste testkamp, der spilles i Kvik Hockey Arena i Herning.