Patrick Thoresen fra Storhamar til Skt. Petersborg

Patrick Thoresen vendte under stor furore hjem til sin barndomsklub Storhamar inden denne sæson, og norsk ishockeys største europæisk-baserede stjerne skabte i den grad hockeyfeber på hjemegnen.

Men han antydede også, at han godt kunne finde på at skifte ud i Europa igen, hvis muligheden for at jagte noget større ville byde sig til.

Det er så sket nu, for efter en lille halv sæson i Storhamar vender Thoresen nu snuden mod SKA St. Petersborg, hvor han tidligere har ageret med stor succes.

Den mægtige klub i Skt. Petersborg kan tilsyneladende ikke lade være med at forstærke sig. For nylig vendte den russiske stjerne Vadim Shipachyov hjem til klubben efter sit mislykkede eventyr i NHL, og nu er der altså en norsk troldmand på vej.

– Der er ingenting som er enkelt her i livet, men man leve lidt i nuet, og det er nu, man har mulighed for at drage på eventyr. Karrieren er kort, var jeg blevet her sæsonen ud, tror jeg næppe, jeg var draget ud for at spille igen. Jeg følte, det var rigtigt at drage af sted den her gang, siger Thoresen til TV2Sport.no