VM: PATRICK RUSSELL flyver formentlig ind og forstærker Danmark

Vojens Efterskole
Vojens Efterskole

Han har spillet 24 kampe og står med tre point (3+0) for Danmark i sin hidtidige karriere. Han har spillet NHL i indeværende sæson, og han er en af de toneangivende spillere for Bakersfield Condors, der endte blandt de sidste otte hold i AHL-sæsonen, der stadig er i gang. 

320×360 artikel

Patrick Russell er det naturligvis, og han fuldender formentlig den danske trup ved VM i Slovakiet, eftersom den sidste potentielle danske forstærkning Alexander True, formentlig bliver så længe omkring San Jose Sharks, at han ikke kan nå at flyve ind til VM.

Det er TV2 Sport, der fortæller historien om, at Russell efter al sandsynlighed er på vej til Slovakiet og mon ikke man går efter at angriberen forstærker Danmark torsdag aften mod Finland?

– Vi har samtaler med ham, og vi håber selvfølgelig på, han kommer. Og vi tror, han kommer, sagde assisterende landstræner Jens Nielsen efter kampen til TV2 Sport. 

Det vil i givet fald være Russells tredje VM i træk og han vil komme til landsholdslejren efter en sæson med 47 point i 61 kampe.