På verdens næsthøjeste ishockeyhylde

Fra arkivet og i anledning af Patrick Bjorkstrands glimrende kamp i går, bringer vi her et interview med Bjorkstrand fra NOVEMBER 2013, som giver et fint billede af hverdagen i Zagreb og KHL.

Efter en sæson i Sverige fik Patrick Bjorkstrand en stor chance for at skifte til den pengestærke og sportsligt fremragende KHL-liga – og nyder tilværelsen i Zagreb

Der er tilfredse ansigter overalt. Rockmusikken buldrer ud af omklædningsrummet, og svedige mænd i ishockeyudstyr og undertrøjer trasker veltilfredse rundt med pizzabakker, mens andre gør klar til en fortjent tur under bruseren. Arbejdet er udført.

Stedet er katakomberne under en af Europas største indendørs haller, Minsk Arena i Hviderusland. Ligaen er KHL, Kontinental Hockey League, Europas mest pengestærke og nu verdens næststørste og næstbedste efter NHL.

Den multinationale liga tæller primært hold fra Rusland, men hold fra otte nationer i alt stiller op i KHL, og derfor er et hold fra Kroatien, Medvescak Zagreb, på en ganske almindelig onsdag aften fløjet ind for at møde Hvideruslands KHL-repræsentant Dinamo Minsk.

Tilskuertallet til aftenens netop afsluttede kamp oversteg 13.000, og her – et kvarter efter kampen – er de mange nordamerikanske spillere hos Zagreb svært tilfredse med 3-2-sejren i overtid. Og midt i hele mylderet af massører, trænere, pressefolk og behandlere, gemmer sig en dansker med Herning-rødder.

Som den blot anden rød-hvide mand nogensinde – Kirill Starkov opnåede 18 kampe for CSKA Moskva i 2008/09-sæsonen – spiller Patrick Bjorkstrand i Kontinental Hockey League, og den her onsdag aften har Bjorkstrand grund til at være ekstra tilfreds.

I rollen som arbejdsmand i tredjekæden og i undertalsspillet har han leveret noget, der ligner en perfekt indsats. Fri for fejl og endda krydret med en enkelt målgivende pasning til Zagrebs udlignende scoring.

Professionel organisation
– Sådan er min rolle på holdet, og sådan har den været gennem det meste af sæsonen indtil nu. Det er hårdt arbejde, men jeg er supertilfreds. Efter NHL er KHL det næsthøjeste niveau, jeg overhovedet kan opnå som ishockeyspiller, og tingene fungerer virkelig godt herovre.

– Organisationen er meget professionel, selv om det er første sæson, Zagreb er med i KHL, siger Patrick Bjorkstrand, da han har fået redt sideskilningen på plads efter strabadserne i Minsk Arena.

I fjor spillede Bjorkstrand i Allsvenskan – den næstbedste svenske række – hos Mora i den nordlige del af Sverige, så kontrakten med Zagreb er flere skridt opad i karrieren for den 21-årige tidligere Blue Fox-spiller, der tog afsked med Herning som nøglespiller på det hold, der vandt det danske mesterskab i foråret 2012.

– Selvfølgelig spillede vi også i store arenaer i sidste sæson med Mora – både i Stockholm mod Djurgården og hos Malmö i deres flotte arena, men i KHL foregår alting bare på et højere niveau. Vi har journalister, der rejser med holdet til alle udekampe, fire fuldtidstrænere og et helt pr-hold tilknyttet. For mig som atlet er det fedt. Jo større, desto bedre. Sådan tror jeg, alle har det, siger Patrick Bjorkstrand.

Sportsgale Zagreb
Ægteskabet med Medvescak kom i stand, da den kroatiske klub manglede en af de spillere under 22 år, som klubben er forpligtet til at have i KHL. Da det ikke vrimler med kroatiske ishockeytalenter måtte klubben skæve til udlandet, og det var altså her, Patrick Bjorkstrand kom ind i billedet.

Nu lever og bor han i en lejlighed i Zagreb tæt ved tre af de andre udenlandske spillere, og har det rart i den fine, kroatiske hovedstad, hvor sport næsten er lig med religion.

Zagreb har storhold i de fleste sportsgrene, og ishockeyholdet Medvescak er det nyeste islæt i den portefølje, selv om mange danskere næppe overhovedet forbinder Kroatien med ishockey.

Det kroatiske ishockeylandshold rangerer langt, langt under Danmark på verdensranglisten, men driftige pengemænd i hovedstaden tog før sæsonen 2009/10 en beslutning om, at Zagreb skulle have et hold med i den østrigsk-baserede og pengestærke Erste Bank Eishockey Liga (EBEL).

Alene i den første sæson trak Medvescak over 200.000 tilskuere til kampene i EBEL og har siden fortsat succesen. Populariteten er blot blevet større, og som det fungerer i nutidens europæiske ishockey, er det muligt at skifte liga fra sæson til sæson. Så 2013/14-sæsonen markerede, at Medvescak Zagreb sagde tak for nogle gode år i EBEL, og blev det første hold fra Kroatien i Kontinental Hockey League.

På spillersiden er det kroatiske islæt svært, hvis ikke umuligt, at få øje på, og man hører ikke meget andet end nordamerikanske gloser strømme ud fra omklædningsrummet denne onsdag aften i Minsk.

– Vi har stort set kun nordamerikanere på holdet, og isen på vores hjemmebane har nordamerikanske mål (mindre end i resten af Europa, red.). Jeg vil gerne over på den anden side af Atlanten for at prøve mig af på et tidspunkt i karrieren, så på den måde passer det mig også fint at spille i Zagreb, slår Patrick Bjorkstrand fast.

De mange udenlandske spillere forhindrer ikke, at Medvescak som oftest har udsolgt til hjemmekampene i den lokale Dom Sportova, hvor det temperamentsfulde publikum skaber en klassisk Balkan-ramme på lægterne.

Klubbens tilstedeværelse er uden tvivl med til at løfte ishockeysporten i Kroatien, og den enorme organisations professionalisme understreges for eksempel af, at klubbens hjemmeside leveres på både kroatisk, engelsk og russisk.

Rejseklar
Patrick Bjorkstrands liv i KHL er ishockeylivet på første klasse, men samtidig også præget af enorme rejsestrabadser, der får en bustur fra Frederikshavn til Rødovre til at føles som en skoleudflugt.

I løbet af sæsonen er der mange ”road trips” østpå, og den ultimative tur kommer i begyndelsen af december, hvor Bjorkstrand i løbet af en uge skal til Novokuznetzk, Novosibirsk, Vladivostok og Khabarovsk. Lyder navnene fremmedartede?

Længst væk ligger Vladivostok med hele ni timers tidsforskel i forhold til Zagreb. Ifølge Google Maps vil en køretur mellem de to byer tage hele 133 timer og afstanden er over 11.000 kilometer! Fra Vladivostok tager det såmænd bare 3 timer at køre til den nordkoreanske grænse.

Den her onsdag aften har flyveturen til Minsk blot taget et par timer, og Patrick Bjorkstrand og holdkammeraterne skal efter planen videre med flyet omkring 00:45. Næste destination hedder Donetsk i Ukraine, hvor lokale Donbass venter dagen efter i den næste udekamp. Klubberne spiller i alt 54 kampe i grundspillet.

– Mon ikke vi lander i Ukraine ved to-tre tiden i nat. Så skal vi lige have en god nattesøvn, morgenmad og så måske ud at træne lidt og se hallen. Helt ok med mig, griner Patrick Bjorkstrand.

– Jeg er en af de yngre på holdet, så jeg har masser af energi og forsøger bare at suge til mig konstant og lære af de ældre spillere. Der er jo virkelig meget erfaring fra både NHL og AHL her i truppen, og de her ture er sjove.

– Man læser bøger, ser film og hygger gennemgående ret meget. De nordamerikanske spillere er jo nogle herlige personligheder, siger Patrick Bjorkstrand, der lige nu har B.S. Christiansens biografi som kompagnon på de mange flyveture.