OPTAKT: SønderjyskE-Rødovre Mighty Bulls

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

FØR KAMPEN: Første af to opgør mellem SønderjyskE og Rødovre Mighty Bulls, der også mødes fredag i Rødovre. Sønderjyderne er i den grad i hopla og har ikke tabt en regulær kamp i ordinær spilletid siden 25. september, og på sønderjydernes Facebook-side jubler man også over at have bedst indbyrdes statistik mod samtlige hold i Metal Ligaen.

320×360 artikel

Åbningen på sæsonen har altså været mere end fremragende for aftenens hjemmehold, der dog må undvære to af nøglespillerne, Rod Pelley og Kyle Wharton i aften.

Begge er ude med udefinerede skader på ubestemt tid. 

– Jeg tænker at kampen tirsdag bliver en tæt og hårdt spillet kamp, Rødovre er altid svære at spille imod, de er utrolig skøjtestærke og så spiller de med en stor vilje, så hvis vi vil gøre os forhåbninger om en sejr, skal vi op og match deres arbejdsindsats, siger SønderjyskE-backen Daniel Kønig Hansen til klubbens hjemmeside. 

Rødovre Mighty Bulls kommer muligvis med Mads Eller på lineuppen i aften. Han har været ude i hele sæsonen – formentlig på grund af en hjernerystelse – og kan blive en yderst værdifuld mand for Rødovre med sit altid uforudsigelige spil. 

– Det er altid fedt at spille i SønderjyskE, for der er mange mennesker og masser af lyd på lægterne. Det er et af de fedeste steder at spille i Danmark, så det kommer helt sikkert til at blive en fed kamp. SønderjyskE er et svært hold at spille imod, de har gjort det rigtig godt og ligger fortjent i toppen. Det bliver svært, det bliver en hård kamp og det vil være fint, hvis vi kan tage point med hjem fra en svær udebane, siger Eller til Rødovre Lokal Nyt.

DET FORVENTER VI: SønderjyskE var heldig med at vinde de to klubbers første indbyrdes kamp med 3-1 i premieren og sønderjyderne har ofte store problemer med Rødovres hurtige skøjteløb. De to hold spiller traditionelt tætte kampe, og sådan bliver det formentlig også i aften.

PROFILERNE: Steffen Klarskov, Matthias Asperup og Nicklas Carlsen storspillede i offensiven for Rødovre i sidste uge. Kan SønderjyskE stoppe dem? Hos SønderjyskE er Mads Lund for øjeblikket i storform og fylder rigtig meget hos de lyseblå for øjeblikket.

SKADER/KARANTÆNER: SønderjyskE altså uden Wharton og Pelley og havde også Mikkel Jensen og Johannes Røgilds ude. Rødovre spillede mod Hvidovre uden Julius Nyquist og Mads Eller. Sidstnævnte er altså muligvis tilbage i aften.