OPTAKT: SønderjyskE-Herlev Eagles

Vojens Efterskole
Foto: iShoot.dk
Vojens Efterskole

FØR KAMPEN: Det er et spørgsmål om holdbarhed og det er ligeledes et spørgsmål om, hvem der hænger bedst på i kampen om Final4-pladserne i denne sæson. 

Både SønderjyskE og Herlev er stadig med i kampen om de fire pladser, men begge holds formkurve er ikke alt for festlig. 

SønderjyskE har en sejr, tre uafgjorte og et nederlag i ordinær spilletid – seks point i alt – i de seneste fem kampe, mens Herlev har tabt de seneste tre kampe uden point og står med fem point i de seneste fem kampe.

Begge hold kom spillemæssigt nogenlunde ud af fredagens kampe: SønderjyskE spillede solidt, men missede de sidste 10 minutter af ordinær spilletid mod Esbjerg og tog udvisninger, der kostede sejren. Herlev startede skidt mod Rungsted og spillede sig op – men den dårlige start betød, at Herlev måtte rende efter i det meste af kampen og endte med at tabe 4-6.

Både SønderjyskE og Herlev har også den fællesnævner, at “det sidste” åbenbart lige mangler for tiden. Men begge hold har ligeledes tidligere på sæsonen vist en styrke, der i gode perioder berettiger til en Final4-placering. 

DET FORVENTER VI: Derfor ligner det en kamp, hvor defensiven får første prioritet hos begge mandskaber. SønderjyskE har vist sig skrøbelige i modgang i det meste af sæsonen, mens Herlev har lukket alt for mange mål ind mod Rungsted i de seneste to kampe. Clint Windsor skal finde niveauet fra tidligere på sæsonen igen. 

PROFILERNE: Luis Blak Olsen er altid solid og står som dansk topscorer hos Herlev med syv point. Venter flere i aften? SønderjyskE mangler mål. Eksempelvis fra en mand som Frederik Bjerrum, der hidtil har stået for to scoringer i sæsonen. Der forventes mere i Vojens og omegn.

SKADER/KARANTÆNER: Asger Petersen er klar til debut for Herlev efter sin tilbagevenden til dansk ishockey. Benjamin Mauritzen og Ulrich Linnet stadig ude i weekenden mod Rungsted med skader. SønderjyskE uden Ronnie Brobak og Daniel Madsen i Esbjerg fredag aften.