Optakt: Slaget om slutspillet i Eastern Conference

Endnu en runde i NHL med ultra vigtige points på spil i mellem de tre hold i Eastern Conference, der kæmper om de to sidste pladser der er i NHL Playoffs 2016.

Boston Bruins, Detroit Red Wings og Philadelphia Flyers er holdene der skal udkæmpe slaget, og i nat mødes de to førstnævnte hold i TD Garden i Boston, imens Flyers har hjemmebane mod Toronto Maple Leafs.

Bruins – Red Wings

En sejr til Red Wings i dette opgør, og de er med sikkerhed med i slutspillet, omvendt skal Bruins vinde for at bevare muligheden for at komme med i slutspillet. Sagen er den at både Bruins og Red Wings har spillet lige mange kampe, men Red Wings har to point mere og har den bedste “tiebreaker” i tilfælde af pointlighed.

Tukka Rask bliver manden i buret for Bruins, den finske topkeeper, har rent statistisk stået sin dårligste sæson i karrieren, men med til den historie skal også med at forsvaret foran ham, har haft en del skader og flere udskiftninger undervejs i sæsonen.

Jimmy Howard er brandvarm for Red Wings, og i nat var han manden bag den vitale sejr over Flyers på 3-0. Howard noterede sig ikke alene et shutout med 30 redninger, men også en assist på det sidste mål i kampen. Han starter med sikkerhed også i kassen i aften.

Detroit stiller op i stærkeste opstilling til nattens kamp, de må dog være lidt hæmmet af, at de spiller back-to-back. Boston derimod har en del skader, og må sige at være ramt på bredden i truppen, heldigvis for dem, så er deres topspillere varme i øjeblikket og svenske Loui Eriksson og canadiske Patrice Bergeron levere godt.

Flyers – Maple Leafs

Flyers SKAL vinde deres kamp i nat mod gæsterne fra Maple Leafs så enkelt er det. Det er en modstander et sultent Flyers hold skal kunne arbejde ud af banen, fordi de simpelthen har mere at spille for. Der burde ikke være det store arbejde for Flyers coach Hakstol i at sætte spillerne op.

Maple Leafs er et hold der hele sæsonen har ligget i den tunge ende, og intet andet var forventet, da det blev meldt ud at de næste år ville gå med at bygge holdet op på ny. Men de er nu oven i rebuilden, blevet ramt af et hav af skader og karantæner, så det kan bliver en rigtig svær aften for gæsterne.

Steve Mason får starten i Flyers kassen igen, på trods af back-to-back, han er lige nu det sikreste kort for Flyers da andenkeeper Neuvirth er ude med en skade. I den anden ende er Jonathan Bernier i kassen, Bernier er unrestricted free agent til sommer, og flere medier peget på at han skal til en anden klub, for at få luft forandring og en ny start på en ellers lovende karriere.

Stillingen

Skærmbillede 2016-04-07 kl. 20.10.33

Begge kampe spilles kl. 01.05 dansk tid og kan begge følges på Viaplay.dk