OPTAKT: Rungsted Seier Capital-SønderjyskE

©iShoot.dk

FØR SERIEN: Det her bliver et ægte brag af en finale. Rungsted mod SønderjyskE. Sjælland mod Jylland. Tradition mod tradition. Sult mod sult. Grundseriens nummer et mod nummer to. 

Vi kan sagtens tillade os at kalde det her for en drømmefinale, for det er ubetinget de to bedste hold, grundspil og slutspil lagt sammen, der mødes i de kommende uger. 

Både SønderjyskE og Rungsted har spillet 10 kampe i slutspillet og vundet otte – og begge hold ved, at de skal skærpe sig. Ellers falder hammeren.

SønderjyskE fik en lærestreg i de to første kvartfinaler mod Rødovre og kom bagud 0-2, men siden dengang har Mario Simionis mandskab fundet koncentrationen og altså vundet otte kampe på stribe.

Rungsted dummede sig på disciplinen et par gange mod Frederikshavn, ikke mindst da 3-1 blev til et 3-5-nederlag i semifinalens fjerde kamp i Vendsyssel, men det lykkedes at vinde to matcher og lukke serien bagefter.

Stor moral hos begge mandskaber før den første finale.

Vi kan begynde med målmandsduellen og den har altså sin egen historie, som vi fortalte tidligere på ugen. De to Vojens-gutter Galbraith og Lillie – født med 10 års mellemrum – tørner sammen i en flot match, som de sønderjyske talentopdrættere kan være stolte af. 

Thomas Lillie har stået en rigtig flot sæson. På et offensivt indrettet Rungsted-mandskab har han stået for mange fine redninger og var meget stærkt kørende i de to sidste semifinaler. Ikke mindst i 6-0-sejren i kamp fem i semifinalen, hvor kampen faktisk var på vippen indtil Rungsted hakkede 3-0-målet ind. 

Der er ingen tvivl om Lillies styrke, men Galbraith har været endnu bedre. Vi lister otte kampe på stribe, som SønderjyskE har vundet i slutspillet: 5-2, 2-1, 6-2, 1-0, 4-1, 5-1, 2-1, 3-2. 10 mål imod i otte kampe, altså en GAA på blot 1,25 mod Rødovre og Aalborg i otte sejre er ret vildt og derfor fører Galbraith duellen mellem stængerne.

Til gengæld skal Galbraith være på stikkerne som aldrig før i den her serie, for Rungsted har scoret 45 mål i 10 kampe hidtil i slutspillet, og det er altså bare skiftende missiler, som Hjalmarssons tropper sender af sted.

Nikolaj Rosenthal klapper den ind på stribe og fodres flot af Sarault og Fiddler, der begge er fremragende ishockeyspillere. Svenskerkæden kender vi efterhånden. Mattias Persson er suverænt ligaens bedste tekniker, og han har fodret Marcus Olsson godt op i slutspillet, så kaptajnen virkelig har fået gang i målscoringen. Robin Bergman sætter farten og skaffer plads. Stærk trio. 

I tredjekæden hugger Andersson som en slange og Frederik Høeg er vokset som regissør og har i Rungsted vist alt det potentiale, som man fangede i glimt, da han i sin tid var i Odense. 

Fjerdekæden scorer knap så meget, men Nikolai Gade driller modstanderne og spillemæssigt er de unge gutter, True og Green, dygtige og stærke Metal Liga-spillere in spe. Måske endda mere.

Der tales meget om SønderjyskE’s defensive struktur, og det er mange pålidelige fyre, Rungsted skal bryde igennem. Matt Prapavessis er i min radar som All Star-back, Kyle Wharton er en solid oprydder, mens Christian Silfver står for megen offensiv lakrids.

Rasmus Nielsen er bedre end længe, Rasmus Lyø er blevet bedre, som sæsonen er skredet frem og både Daniel Galbraith og Daniel Kønig Hansen har minimeret fejlprocenten i denne sæson. Der er syv gode mænd nede bagved, som skal dyste mod Rungsteds offensiv.

Den duel bliver nøglen til et DM-guld. 

SønderjyskE’s offensiv er mere “kværnende” og knap så teknisk verseret som Rungsteds. Rod Pelley er en “tung” spiller i den forstand, at han fylder meget, Lund, Førster og Frank kommer med kæmpe rutine og god form, mens T.J. Moore er krydderiet på kransekagen som den fremragende, altid farlige mand – nu og da sammen med den hurtige Phil Marinaccio. Martin Eskildsen har fået et stort gennembrud. 

Rigtig spændende og måske også afgørende bliver duellerne mellem tredje- og fjerdekæderne, og det er værd at bemærke, at SønderjyskE har Jordan Pietrus helt nede i fjerdekæden. Han var altså kaptajn i Coventry sidste sæson og en meget pålidelig mand at have så dybt nede i opstillingen. 

Vi skal runde Rungsteds defensiv, der måske – skriver fansitet Champagnebugten.dk – savner den skadede Mathias Røndbjerg. Det vil betyde, at det virkelig bliver en ilddåb for unge Bertram Jelert, der i givet fald formentlig går ind i tredjekæden med Joachim Holten Møller. Daly og Fredriksson er førstepar, Hurri og Morten Jensen i andenkæden. 

Fredriksson er klippen, mens både Morten Jensen og Tim Daly også har offensive elementer i spillet. Store endda af slagsen, men er Rungsteds defensiv stærk nok til at modstå trykket og “kværnen” fra SønderjyskE?

Vi husker naturligvis special teams, hvor Rungsted har haft lidt problemer i boxplay, men vi husker ligeledes, at Rungsteds powerplay har flere facetter og sprudler, hvis de finder rytmen. Der er lidt mere kreativitet hos grundserievinderne end hos udfordrerne.  

Vi kan brodere og brodere, men skal selvfølgelig ramme bundlinjen og på den står, at SønderjyskE med hele pakken bragt sammen ser en anelse mere solide ud end Rungsted. Bare en anelse.

Det bliver vanskeligt for Rungsted at vinde i Frøs Arena, og derfor er vores bud på bundlinjen en 4-2’er til Mario Simionis tropper og dermed guld til SønderjyskE. 

Lad finaleserien begynde. Det bliver skønne dage i dansk ishockey.