OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Frederikshavn White Hawks

©iShoot.dk

FØR SERIEN: Røgen har lagt sig efter fredagens kamp i Nordjyske Bank Arena, der endte med at være en klassisk, dramatisk kamp syv-aften. På trods af sejrens størrelse – 4-1 – var kampen tæt til det sidste, og det afmonterede Esbjerg-hold sled, slæbte og kunne godt have fortjent et mål yderligere til at presse Frederikshavn med i slutfasen. 

Når det er sagt, så spillede White Hawks noget nær den perfekte første periode mod Esbjerg. 

Lidt afventende i starten, bidske, da Esbjerg blottede sig og målfarlige, når chancen bød sig. 

Det var stærk playoff-hockey, men der er ingen tvivl om, at spillerne bagefter har talt om at det gælder om at “turde spille 60 minutter”.

Frederikshavn White Hawks kommer til kampen og den kommende serie mod Rungsted som det, man vil kalde et bundsolidt mandskab.

Spillerne skiftes til at træde frem på scenen og klart nok er Mitchell og Bumagin de største navne, men ikke som for eksempel Herlevs førstekæde, der dominerede Eagles-holdet totalt.

White Hawks-træner Pasanen er en taktisk snu ræv, der er klar til at ændre taktik i løbet af kampen og samtidig også smække rundt i kæderne, hvis det kniber med at få tingene til at hænge sammen.

Og lige netop på bænken har Frederikshavn den store fordel i forhold til Rungsted. 

Vi skal give al respekt til Erik Hjalmarsson og glimrende debut som cheftræner i den sidste halvdel af sæsonen, men Pasanen står altså med rutine fra en mangeårig trænerkarriere og adskillige sæsoner i DEL og den næstbedste tyske række.

Ved sin side har han Frederik Åkesson, der ligeledes har prøvet det meste i karrieren. Så her står det “grønne” trænerteam i Rungsted med en stor udfordring. 

Kigger vi ned over de to hold, så har Rungsted spillet med stort set samme opstilling i hele sæsonen: 

En førstekæde med Sarault, Rosenthal og Fiddler og en andenkæde med “svenskerne”. Tredjekæden udgøres af de tre dygtige danskere Høeg, Andersson og Krag-Christensen, mens Nikolai Gade står i spidsen for den “unge” fjerdekæde, hvor han agerer sammen med Oliver True og Gustav Green.

Her synes Frederikshavn at blande kortene lidt bredere, hvor for eksempel Dale Mitchell er sendt ned i tredjekæden sammen med en genopstået Thomas Søndergaard. 

Spørgsmålet er hvilket koncept, der vinder – og hvordan trænerne matcher kæderne. Det bliver uhyre spændende at se. 

Umiddelbart giver vi et lille plus til Rungsted på angrebssiden, fordi holdet er totalt sammenspillet og plaffer løs fra alle kæder. Slår førstekæden ikke til, er det andenkæden, og “danskerne” i tredjekæden leverer, hvis det er nødvendigt.

De to fjerdekæder synes at være ganske jævnbyrdige på papiret. 

I defensiven og på backsiden må Erik Hjalmarsson være en smule bekymret efter kvartfinalerne. 14 mål imod i fire kampe mod Herlev var for meget – også selv om Herlev kom med Metal Ligaens bedste førstekæde. Her skal der strammes til hos Rungsted, der slet, slet ikke kommer så nemt til målene mod Frederikshavn, der hverken giver mål eller udvisninger så nemt væk som Herlev. 

Var det bare sjusk hos Rungsted, eller blev det for offensivt af folk som Morten Jensen og Tim Daly, der gerne rykker med frem?

Frederikshavns defensiv var solid i de sidste kampe mod Esbjerg, men var også presset flere gange gennem serien. Plusser for stor defensiv disciplin, minusser for nervøsitet i slutfaserne og så har Frederikshavn ikke helt samme offensive våben bagfra som Tim Daly og Morten Jensen hos Rungsted.

Målmandsduellen hedder Thomas Lillie mod Tadeas Galansky, og den er jævnbyrdig med en lille fordel til tjekken, der kom gennem kvartfinalerne med et bedre statistisk resultat end konkurrenten.

Lillie tager ikke gode tal med fra serien mod Herlev, men vandt dog fire kampe og led i hvert fald i den sidste kamp af manglende hjælp fra holdet i en kamp, der var afgjort efter første periode.

I grundserien var Galansky bedst på redningsprocent, mens Lillie var skarpest i GAA-statistikken. 

Og hvad med Galanskys skade, der sendte ham ud af en kampene i serien mod Esbjerg? Er han hel og god igen eller ligger der noget og lurer?

Alt i alt sender vi fordelen til Rungsted, fordi nordsjællænderne har en “vinderrytme” fra hele sæsonen og overtaget mod Frederikshavn i grundserien og i Metal Final4-finalen. Rungsteds hold er perfekt sammenspillet og uhørt giftigt i powerplay og går derfor ind til serien som vores favorit.

Frederikshavns chance er Pasanens taktiske snilde, Galanskys evne til “at stå på hovedet” i lange sekvenser og så evnen til at låse Rungsteds spil fast, som White Hawks så glimrende gjorde i det meste af tredje periode i Metal Final4-finalen.

Lige indtil de sidste sekunder. Skal Frederikshavn i finalen er angsten for at vinde, det første der skal udryddes.

Serien begynder i aften klokken 19 i Bitcoin Arena.