OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Odense Bulldogs

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Vojens Efterskole

FØR KAMPEN: Der er mulighed for hurtig revanche for Rødovre Mighty Bulls denne fredag. Søndag eftermiddag tabte forstadskøbenhavnerne 1-2 i Odense i et tæt slag, hvor fynboerne sled og slæbte sig til tre point, der endte med at være ganske fortjente. 

Der blev talt om ineffektivitet hos Rødovre efter kampen, og det er også den kanal, træner Magnus Bogren taler før returopgøret. Han 

– Kampen i Odense er jeg slet ikke tilfreds med. Vi har måske pucken og spillet, men er alt for ineffektive. Og så synes jeg også, at Odense arbejder bedre end hvad vi gjorde, fortæller han til Mighty Bulls’ hjemmeside. 

– Fredag vil jeg gerne se, at vi virkelig viser, hvor god ishockey vi kan spille. At vi er klar fra start og går til kampen på en bedre måde end sidst og så arbejder stenhårdt, lyder det fra den svenske træner, der har kunnet se sit mandskab tabe fire kampe på det seneste. 

Der har dog “været mere i posen” til Rødovre i de seneste tre kampe, hvor Mighty Bulls med lidt flere marginaler kunne have haft flere point. 

Lige nu står Rødovre lige inde i top seks, og en hjemmesejr mod Odense er nærmest pligt for Bogrens mandskab. 

Fynboerne er nemlig stadig et undervurderet mandskab i Metal Ligaen og har endnu ikke været i nærheden af point på udebane. Defensiven skal være lige så stabil hos Pelle Svenssons mandskab som i sejrene mod SønderjyskE og Rødovre, hvis der skal være det mindste håb om point på udebane.

PROFILERNE: Teemu Seppänen tog modet fra Rødovre-spillerne i søndags, men blev heller ikke presset nok af Mighty Bulls-angriberne. Finnen bliver nøglepersonen for Odense i aften igen. Hos Rødovre skød Jannik Karvinen en del på mål tirsdags, men ramte forbi. Det skal være anderledes i aften. 

DET FORVENTER VI: Rødovre kom faktisk stærkt ud søndag eftermiddag og sad på Odense i de første 10-12 minutter. Kommer Rødovre ridende med samme tempo fredag aften. Det tror vi, og fynboerne skal overleve den fase af kampen, hvis der skal være håb om point. 

SKADER/KARANTÆNER: Jonas Sass måtte udgå groggy i søndagens kamp, Mads Eller har endnu ikke været i kamp for Rødovre, der også manglede Stefan Ridderwall i Odense. Fynboerne står formentlig med fuldt hold til kampen i aften.