VM: OPTAKT OG ANALYSE: Kravet en sejr i eftermiddag!

©iShoot.dk

Stor match for Danmark i eftermiddag. Første kamp mod Storbritannien siden 2002, og vores gæsteskribent og analytiker Kasper Mundt tager fat i matchen i den her store optakt, hvor vi kommer omkring både briter og danskere. Læs med her: 

Så er der dømt knald eller fald. Nuvel, Danmark fik 2 point mod Frankrig, men det ændrer ikke på det faktum, at kravet er en sejr mod Storbritannien, hvis man vil sikre sig i A-gruppen. Og selvom det kan virke som om, at der males fanden på væggen, så er det intet end de kolde facts. Frankrig kan godt tabe til Storbritannien, men det undgår vi at spekulere på med en sejr.

Storbritannien er som udgangspunkt en uprøvet størrelse, men ikke desto mindre har en stor del af den britiske trup masser af international erfaring, og med deres oprykning sidste år, skal man så absolut ikke afskrive briterne før kampen er slut. Kravet for oprykning var en uafgjort mod hjemmeholdet Ungarn. Den udlignende scoring kom 15 sekunder før tid.

Det er altså en gruppe krigere, som Danmark skal op mod. Og med det til tider nonchalante spil der er blevet vist indtil nu, kan det godt blive en ret syrlig cocktail. Der skal i hvert fald minimeres fejl på banens sidste tredjedel, og så er det vigtigt at man leverer en mandfolkeindsats i det defensive spil – lav som høj.

På det britiske hold findes der ikke meget individuel klasse, men det gør der til gengæld på den afgørende position i målet. Ben Bowns har i målet haft nogle ret hektiske kampe, især var han stærkt medvirkende til en tæt og spændende kamp mod Tyskland. Mod Canada blev han til tider ladt i stikken, når canadierne skruede op for tempoet og puckomgangen.

Ben Browns bør for sin egen skyld forsøge at søge mod udlandet, og prøve talentet af på en højere hylde, for der er ingen tvivl om, at han på sine bedste dage kan spille på en højere hylde end i EIHL. Samtidigt lader det også til, at Ben Bowns kun bliver bedre, jo flere skud han møder i kampene. Og derfor skal Danmark her være effektive, når man får chancen.

Defensivt er briterne absolut til at tale med. Ben O’Connor er den defensive krumtap med offensive kvaliteter. Han styrer powerplayet på toppen og har klokket mest istid blandt alle briterne – 39.52 er han oppe på, indtil nu. De øvrige backer har ikke kvaliteter der berettiger til A-gruppen, til gengæld har de et indædt krigerinstinkt, der gør at de ikke giver op.

Offensivt har briterne et par gode skøjteløbere, der kan gøre ondt på de danske backer. Robert Dowd, Brett Perlini og Ben Lake er rigtigt gode offensive spillere, der kan gøre livet surt for de lidt tungere danske backer, som skal være på rigtig side, hver gang briterne kommer på kanten.

Og så skal man ikke glemme, at briterne i powerplay har nogle indøvede detaljer, som danskerne skal være skarpe til at læse, ellers kan man hurtigt indkassere et baglænsmål eller to, og det vil være katastrofalt, hvis man giver briterne blod på tanden. Mike Hammond og Brett Perlini fik kombineret sig til et par gode kombinationer i powerplay mod Tyskland.

Dette nævnt, så bør og må Danmark ikke komme i problemer mod et britisk hold, som stadig bør være 5-6 hold fra A-gruppen. Og havde det været i år, de skulle have spillet sig op, var de ikke kommet forbi Hviderusland og Kasakhstan. Ikke desto mindre er de nu med, og Danmark skal som sagt udnytte deres chancer.

I de sidste to kampe har man haft henholdsvis 39 og 38 skud mod mål. Der skulle man også gerne havne mod briterne – men gerne med mere kvalitet end det man flippede på mål mod Frankrig og Tyskland. Potentielt bør man på de 4-5 powerplays det forventes at man får mod briterne være 3-4 kvalificerede afslutninger i hvert powerplay. Og så ville det være befriende, hvis apropos powerplay kom noget mere bevægelighed omkring Lars Eller.

Powerplayet har til tider været så stillestående, at modstanderne har nået at læse vaskeanvisningerne på de danske trøjer. Det har ganske enkelt ikke været godt nok. Hvis man får spillet pucken lavt et par gange, og man så kan få backen i bevægelse, og få Nicklas Jensen til at trække sig ned mellem wing og back i boksen, så bør tværspasningen være helt åben. På den måde bør Nicklas Jensen være åben til skud, og det bør samtidigt give mulighed for, at man kan have to mand klar foran mål til at slå en eventuel retur i kassen.

Det andet powerplay har også fungeret for langsomt. Grundlæggende er det svært at se, hvorfor Jesper Jensen Aabo skal køre pucken op til rød/blå linje, for så at lave en risikabel droppasning, der så skal sikre, at Mikkel Bødker kan hente pucken i fart. Det der sker, er at man i stedet møder 4 mand på offensiv blå, der kan prikke pucken fra Mikkel Bødker og så skal man starte det hele forfra. Lad modstanderne komme frem på banen, og få så alle fem spillere til at bevæge sig, således at man skal have modstanderen til at skøjte. Det bør give nogle åbninger til at få sat powerplayet op!

Defensivt så det faktisk ganske godt ud mod Tyskland, og det er et krav, at det ser sådan ud igen, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at man kan dæmpe et britisk hold, der vil kæmpe som om de var i finalen. Briterne ved godt, hvor vigtig denne her kamp er, og der er ingen tvivl om, at de vil komme blæsende.

Patrick Galbraith bør vogte kassen, når defensiven netop omtales. Og det har intet med Dahms svipser i den første kamp at gøre – den er allerede glemt. Det viste Dahm mod Tyskland. Nej, Galbraith bør stå, da det britiske hold spiller langt mere Nordamerikansk end de to foregående hold. Det er noget der passer Galbraith rigtigt godt, læg dertil at han kender 90% af spillerne, enten som med- eller modspillere fra sin tid i EIHL. Og der udmærkede han sig rigtigt flot. Og så bør Sebastian Dahm være klar til de mere tekniske finner.

Der skal til gengæld arbejdes omend endnu hårdere defensivt for forwards, der har været al for stor afstand mellem forwards og backer defensivt, og det har skabt alt for mange turnovers. De her kampe har alt for stor betydning til, at man kan tabe tre mand tæt under mål offensivt. Og da Lars Eller er så puckførende som det har været tilfældet, er det Nicklas Jensen eller Morten Madsen der skal tage den plads som F3.

Og så er det også på tide, at Peter Regin offensivt viser sig frem. Der er ingen tvivl om, at han løser en stor defensiv opgave, men med -1 i to kampe som har været 1-målskampe begge veje, skal der noget mere offensivt på, hvis det skal berette til en plads i top 6. Med 4 point i de sidste 18 betydende kampe (OL-kval inkl.), skal der ganske enkelt mere offensivt på. KHL-kaptajn eller ej!