Oliver True har fået kontrakt i Rungsted

Endnu en True er for alvor på vej ind i den professionelle ishockeyverden.

Oliver True har nemlig fået kontrakt med Rungsted Seier Capitals for indeværende sæson, skriver klubbens hjemmeside.

– Oliver er et stort talent med stort udviklingspotentiale. Vi vælger, at give Oliver chancen for at spille, træne og udvikles på højest mulige niveau i Danmark. Nu er det op til Oliver at gribe den chance, siger træner Björn Hellkvist i forbindelse med underskrivelsen.

Oliver True er blot 16 år og har allerede fået to kampe for Rungsted. I fjor var han fast mand på både Rungsted IK’s Junior 20 og 1. divisionshold og spillede også ni kampe for det danske U16-landshold.