Olaf Eller: Opløftende indsats for dansk ishockey

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard
Der var ingen tvivl om, at en uafgjort i ordinær spilletid mod et stærkt russisk hold var et fremragende resultat for Danmarks U20-landshold og et glimrende boost for selvtilliden – selv om det altid gælder om at bevare begge ben på jorden.
 
Landstræner Olaf Eller sagde følgende efter kampen til Ishockeylandsholdets Facebook-side: 
 
– Skud er ikke alt, men 4-11,8-13,8-3 og 2-2 og samlet 20-29 fortæller om en disciplineret og fokuseret kamp fra vores side, og om en stor tredje periode. Vi havde chancen i overtid med en russisk udvisning, men kom ikke tættere på end lige ved og næsten, lød det fra Eller.
 
– En opløftende indsats for holdet og for dansk ishockey, idet vi nu for tredje gang i fire forsøg på tre år spillede uafgjort med de seneste to års VM-finalister.

Det skal dog nævnes, at russerne stillede uden et par af sine topspillere, som træner Valerij Bragin sparede til kampen. Alligevel et resultat, der kommer til åbne nogle øjne hos Danmarks kommende modstandere i puljespillet.

Nikolaj Krag-Christensen noterede sig som målscorere for de rød-hvide i aftes.