Sidste nyt
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: FINALE I DIVISION I – Hvidovre vs Rødovre 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: Stensikker Hvidovre-sejr i anden finale 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] Division I: LIVE FRA FINALEDRAMAET HER 1 division+
  • [ 29. marts 2017 ] SHL: Matias Lassen og Mora har Leksand helt på hælene Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Hvidovre tog titlen i 2. division Øst Danmark
  • [ 29. marts 2017 ] Blak Olsen: Vi stod ikke ordentligt i midtzonen Gentofte Stars
  • [ 29. marts 2017 ] VIDEO: Højdepunkter fra gårsdagens semifinaler Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] Spiltips med NORDICBET: Overtid i Göteborg i aften Europa
  • [ 29. marts 2017 ] Lucas Andersen bekræfter skifte til Jokerit Metal Ligaen
  • [ 29. marts 2017 ] GALLERI: Gentofte Stars vs Odense Bulldogs Galleri

OL-KVAL: TO PUCKE PÅ ISEN, da Tjekkiet udlignede mod Danmark

Vojens Efterskole
Foto: Jan Korsgaard

Det danske ishockeylandshold for kvinder blev i går udsat for noget af et tyveri, da Tjekkiet udlignede til 1-1 i kampen mellem de to nationer ved OL-kvalifikationen i Arosa i Schweiz. Tjekkerne endte med at vinde 4-3, men den helt store debat efter kampen drejede sig om 1-1-målet.

Kvindelandsholdets Facebook-side beskriver situationen som følger:

Danmark førte 1-0, da tjekkerne slog kontra og kom til en afslutning tæt under Lisa Jensens mål. Pucken ramte stolpen og sprang ud i spil, men kort efter dømte dommerne alligevel mål.

Det viste sig, at der ”under nettaget” sad en puck, der i samme moment dumpede ned BAG stregen i det danske mål. Der var altså TO pucke på banen på samme tid, og tv-billederne viser tydeligt, at det var pucken, ”der ikke var i spil”, der gik i mål og dermed sikrede tjekkisk udligning.

Hverken dommere eller videodommere fandt lejlighed til at omstøde kendelsen, og selv om den danske lejr protesterede af al magt, var der ikke noget at gøre. Målet talte.

– Det er helt grotesk. Den norske træner kom ned til os i pausen og var fuldstændig rystet. Han havde siddet og set kampen på video og kunne også se, at den var helt gal. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, og det var jo tydeligt, at tjekkerne spillede videre efter pucken ude på banen og først jublede, da dommerne signalerede mål, siger landstræner Michael Thomsen.

Og her videoen med situationen: