OL-KVAL: KOMMENTAR: Nu eller aldrig for Danmark

Foto: Jan Korsgaard

Der begynder lige så stille at ske noget her i Minsk. Pressecentret i den flotte, indbydende Minsk Arena var lukket i går, men nu vrimler med jakkesæt og journalister, og de få hviderussere, jeg har nået at udveksle et par ord med, virker spændte på kampen i aften.

Med god grund, for Hvideruslands ishockeyhold er under pres. Efter et fiaskofyldt VM med et nederlag til Ungarn og en redning i sidste øjeblik mod Frankrig, er en kvalifikation til OL et krav. Fra folket og fra præsident Lukashenko, velkendt ishockeyentusiast.

Hvideruslands træner Dave Lewis har mærket opbakningen de seneste dage.

Håndtryk og ønsket om “Udachi” – held og lykke på russisk har han efter sigende fået rigtig mange af (skriver sportsmediet Pressball), så det skorter ikke på opbakningen til landsholdet. Og inde i Minsk Arena disker værterne klokken 18:40 op med en “storslået åbningsceremoni”.

Så ligesom i Danmark er der skruet op for forventningerne.

Hvad så med de danske løver? Der synes at herske en vældig harmoni i gruppen, og der er det klassiske høje humør på træningen – næsten som altid på det danske landshold.

Det er måske kun under Mike Sirant til VM i Moskva i 2007, og under de VM-turneringer, hvor Danmark for alvor har været presset, at de danske spillere har optrådt sammenbidt og småsurt.

Så forudsætningerne stemmer, og vi tør vel tro på, at danskerne spilintelligens og kendskab til hinanden er så stort, at det kommer til at stemme fra start inde i arenaen i aften.

Hvad så vi i Riga tirsdag aften? Et dansk landshold, der i perioder spillede med omtanke og kløgt. En Frederik Andersen, der virkede stensikker nede i målet og et powerplayspil, der fungerede nogenlunde, men ikke imponerede.

Vi så nogle unødvendige satsninger i egen zone og op gennem midtzonen, der absolut skal elimineres, hvis ikke danskerne skal åbne for en hviderussisk kontrakniv og de to mod en-situationer, der næsten skal til for at passere Andersen.

Danskerne leverede også – et par gange eller tre – dårlig positionering i egen zone, så letterne fik lejlighed til at cirkle og trykke på i den danske zone. Men mon ikke der er markant højere koncentration på programmet hos danskerne, nu vi taler en gældende og helt vital match.

Der er næppe tvivl om, at Mikkel Bødker, Frans Nielsen og Nicklas Jensen nok skal finde hinanden, mens tredjekæden med Hardt, Madsen og Hansen med sin fysiske og samtidig spillemæssigt stærke udstråling kan blive en positiv joker for Danmark.

Green, Storm og Christensen udgør en ikke ueffen og ufarlig dansk fjerdekæde, men det helt store spørgsmålstegn står ved Regin-kæden, som vi ikke så meget til tirsdag aften.

Finder Regin sammen med de unge goalgettere Ehlers og Bjorkstrand kan det blive vitalt for Danmark. For så er der mål i den kæde. Men der skal mere til end tirsdag aften. Meget mere.

Philip Larsen kommer ind med velkendte offensive kvaliteter og kommer til at rykke med frem og forvirre hjemmeholdet. Hans skud er velkendt stærkt, og holdkammeraterne ved, at de skal dække af, når Larsen tager sine raids op gennem banen.

Er det en fiasko, hvis Danmark taber i dag? Det kommer an på omstændighederne. I en bedst af syv-serie vil det have været en fiasko at tabe til Hviderusland med det her hold, men i aften taler vi “bedst af en”, og som vi alle ved, så kan en målmandspræstation, en dommerkendelse eller andre mini-marginaler afgøre sagerne i en enkelt kamp.

Og husk på, at Hvideruslands hold indeholder ikke er en B-nation. Vi taler altså etablerede spillere med rødder i de bedste europæiske ligaer – og de kender hinanden ud og ind.

Men med alle forbehold: Får Danmark arbejdet sig stille og roligt ind i kampen, er det rød-hvide bedre og stærkere end hjemmeholdet. Og så er der så meget individuel kvalitet, at Danmark vinder kampen.

Med de perspektiver, der er for dansk ishockey i en OL-kvalifikation vil et nederlag næsten ikke være til at bære.