OL-klare Michelle Karvinen “mødte” Bau og Asperup i Korea

Foto: Jan Korsgaard

Ok, det er måske lidt en historie fra sidelinjen, men den er egentlig ganske sjov.

Danmark har en “halv” repræsentant ved ishockeyturneringen til OL i Sydkorea i form af Michelle Karvinen, der naturligvis er opvokset i Rødovre, men altså spiller for Finland. Karvinen hører til blandt de absolut bedste spillere i verden, og hun er altså nu landet i Korea, hvor det finske mandskab har base i Goyang.

Da Michelle Karvinen fandt sin plads i omklædningsrummet i Goyang, fandt hun såmænd pladser lige ved siden af to tidligere kolleger fra Rødovre, Mathias Bau og Matthias Asperup, der begge tidligere har været med det danske landshold i Sydkorea. 

Eller – rent fysisk var de der selvføgelig ikke, men vældig sjovt, at Karvinen lige skulle ramle ind i de gamle Rødovre-venner, som hun bemærker på sin Facebook.