OL 2018 (M): Tyskerne overraskede, Canada videre

For dem, der havde set Tysklands indledende puljekamp mod Sverige, kom det formentlig ikke som en kæmpe overraskelse, at Tre Kronor ikke vil få det supernemt mod Tyskland i dagens kvartfinale.

Derfor var det stadig en solid overraskelse, at svenskerne måtte lide et nederlag i overtid mod tyskerne, der endte med at vinde kampe mod de blå-gule med 4-3.

Faktisk førte tyskerne både 2-0 og 3-1, inden svenskerne satte ind med en hektisk slutspurt, som sikrede dem 3-3 på mål af Patrik Hersley og Mikael Wikstrand i slutfasen. Svenskerne pressede heftigt på for afgørelsen i den ordinære tid, inden Patrick Reimer i stedet scorede det afgørende mål 1:30 inde i overtiden.

Det er et stærkt tysk hold, vi ser for øjeblikket, godt coachet af den tidligere superstjerne Marco Sturm, der har haft succes, siden han trådte til på posten og netop har forlænget med fire sæsoner. 

Tyskerne møder i semifinalen Canada, der vandt 1-0 over Finland på en scoring af Maxim Noreau 55 sekunder inde i tredje periode.