OL 2018 (K): Canada-sejr NUMMER 23 i træk

Det var højdramatisk i slutfasen, da de to favoritter fra Canada og USA mødtes i kvindernes OL-turnering tidligt denne morgen.

Canada vandt 2-1, men amerikanerne var virkelig på jagt efter udligningen i slutfasen. Så kraftigt, at pucken dansede inde på stregen flere gange. Canadierne og målmand Genevieve Lacasse holdt stand og sikrede sig dermed den 23. sejr OL-sejr på stribe.

Canada har vundet OL-guld fire gange på stribe, og har kun været frataget titlen en enkelt gang, nemlig da USA vandt den første turnering hos kvinderne i historien i Nagano i 1998. 

Siden har Canada bare vundet og vundet, og som ventet er både Canada og USA direkte videre til semifinalen. 

Det står klart, at Sverige og Schweiz har kvalificeret sig til kvartfinalerne. 

Sverige møder vinderen af den nuværende kamp mellem Finland og OAR (Rusland), mens Schweiz møder taberen. 

Og derefter venter USA og Canada altså på de to kvartfinalevindere i semifinalerne, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke USA og Canada mødes igen i finalen.