Odense rejser videre til Metal Cup-kvarten

Odense Bulldogs er videre i Metal Cuppen efter en tæt i Gentofte i turneringens første runde. 135 tilskuere overværede fynboernes 4-2-sejr, og dermed møder Bulldogs nu Herlev Eagles i den kommende kvartfinalerunde i pokalen.

Det var to af profilerne fra i fjor på Bulldogs-holdet, Ryan McDonough og Dale Mitchell, der i tredje periode afgjorde den ellers jævnbyrdige kamp for Odense.

Mathias Thinnesen bragte Bulldogs foran, men den fra Nordamerika hjemvendte Yannick Vedel udlignede for Gentofte. I anden periode delte holdene ligeledes to scoringer ved Frederik Høeg og Christian Hee Foss, og derefter var det altså gæsterne, der lukkede leddet i sidste periode.

I øvrigt nøjagtig som i fjor, hvor Odense i en tilsvarende kamp i en tilsvarende runde vandt 5-3 over Gentofte.