Odense Bulldogs leverer nyt og spændende navn i dag

Foto: Jan Korsgaard

På Fyn mangler man stadig at skrive under med et par importspillere eller tre, men allerede i dag skulle der blive rådet bod på sagen.

Bulldogs Facebook-side skriver nemlig, at truppen bliver kompletteret yderligere i dag – i øvrigt efter længere tid tavshed på den front.

Efter Faceoff.dk’s oplysninger skulle det dreje sig om en ganske stærk udlænding, så mon ikke Odense-fansene i dag kommer til at smile lidt ekstra frem mod den kommende sæsonstart?

Odense Bulldogs har indtil nu blot to udenlandske spillere i truppen – begge tilbagevendte navne fra i fjor. Det drejer sig om målmanden Tad Galansky og sidste sæsons topscorer i grundspillet, Dale Mitchell.