Nye fleksible bander er på plads i VinMedKant Arena

Der skal være fleksible bander i alle danske skøjtehaller senest i 2020. 

Sådan lyder ambitionen fra Danmarks Ishockey Union, der håber, at kommunerne rundt omkring vil være med til at opfylde de krav, som gør risikoen for hovedskader og hjernerystelser beviseligt mindre.

Det fortæller internationale studier, som IIHF har været i gang med i en rum tid, og de danske klubber er stille og roligt i gang med at opfylde kravene. I Odense er der i de seneste uger arbejdet med udskiftning af bander, og Bulldogs fortæller nu, at skiftet er blevet en realitet.

Se billederne fra arbejdet og det færdige job herunder: