Ny bog om Aalborg Pirates guldsæson præsenteres i aften

Vojens Efterskole
Guldfesten i Aalborg - Foto: Bluelinemedia.dk
Vojens Efterskole

Aalborg Pirates-mesterskabet i sidste sæson gik på ingen måde ubemærket hen og slet ikke i den kontekst, at det var første gang siden 1981 og kun anden gang i alt, at et Aalborg-hold vandt guld i dansk ishockey.

Det bliver fejret i aften med en helt speciel bogudgivelse, der handler om guldsæsonen i Aalborg. 

Bogen, der bliver præsenteret ved en officiel reception klokken 17 hedder “Pirates Gyldne Sejrstogt” og er skrevet af journalisten Per Larsen, tidligere Nordjyske. 

Pirates hjemmeside skriver følgende: 

– Bogreceptionen starter klokken 17.00 i Tiger Media Lounge. Det vil også være muligt at købe bogen på dagen samt afhente de forudbestilte bøger. Der vil være interviews, og gratis kaffe og cava til gæsterne. Så får man ikke en bedre opstart på en aftenen, hvor de evige rivaler fra Frederikshavn White Hawks kommer på besøg.