Norge tabte også til Frölunda

Foto: Jan Korsgaard

Det norske landshold testede igen i dag formen mod et svensk storhold – og tabte.

I dag var det de regerende svenske mestre og Champions Hockey League-vindere, Frölunda Indians, der tog imod nordmændene, og det blev 3-1 til svenskerne og dermed det andet norske nederlag på stribe.

I går vandt Färjestad med 4-3 og i dag kom nordmændene ikke mindst til kort mod unge Carl Grundström. Det 18-årige stortalent scorede to gange.

Norges mål blev sat ind af Magnus Brekke Henriksen. NHL-stjernen Mats Zuccarello fra NY Rangers stod for assisten.