Norge: Kodie Curran med 10 POINT i to slutspilskampe

Foto Ian Nielsen

Storhamar ser ud til at mene det alvorligt med at tage tronen som norsk mester efter at Stavanger Oilers har regeret i Norge i de seneste seks sæsoner.

Storhamar vandt grundspillet suverænt, og blev i første del af sæsonen ført an af superstjernen Patrick Thoresen, der siden valgte at skifte til SKA St. Petersborg.

Det har dog ikke fået Storhamar til at stoppe bussen, og især All Star-backen fra i fjor i Metal Ligaen, Kodie Curran, har imponeret.

I de seneste dag er slutspillet gået i gang i GET-Ligaen, og her har Storhamar vundet 9-0 og 9-1! over Lørenskog i kvartfinalens første to kampe.

Kodie Curran, der i den grad er i SHL-søgelys, har alene leveret 10 point i to kampe i form at tre mål og syv assister. 

Husk lige, at manden er back. Der er næppe tvivl om, at han står til en større kontrakt i næste sæson, uanset hvor han ender.

De regerende mestre Stavanger har 1-1 i serien mod Frisk/Asker, det samme er stillingen mellem Manglerud/Star og Sparta Sarpsborg, mens Lillehammer fører 2-0 over Vålerenga.

I dag tager Michael Eskesen hul på kvalspillet med en kamp mod Narvik Arctic Eagles. Der 1700 kilometer eller 20 timers køretur for Norges nordligste klub til Fredrikstad, så i den optik ligner en tur til Frederikshavn fra København det rene mundvand.

Mon ikke Narvik flyver ind til kampen, der begynder klokken 17.