Nikolaj Krag-Christensen fortsætter i Rungsted

Vojens Efterskole
Foto: iShoot.dk

Rungsted leverede flere nyheder omkring den kommende sæsons trup i går, og en af dem var såmænd, at Nikolaj Krag-Christensen fortsætter i klubben i endnu en sæson. 

Den solide unge angriber, der både kan spille center og wing, præsenteres således på Rungsteds hjemmeside:

Den stærke spiller, som både kan udfylde rollen som center og wing, kom til Rungsted fra Finland i den forgangne sæson. I løbet af 30 kampe blev det til fem mål og syv assist, men det var tydeligt at Nikolaj voksede med opgaven, efterhånden som han fik mere tillid og han fik tilpasset sig Metal Ligaen.

I ungdomsårene har den 19-årige angriber været flittigt repræsenteret på ungdomslandsholdene, og deltaget i to U18-VM og tre U20-VM turneringer.

Nikolaj har fået sin ishockey-opvækst i Rødovre, og blev i 2016 drafted af NHL-klubben St. Louis Blues. Det er endnu ikke blevet til en kontrakt i NHL, men ambitionerne er intakt for den stærke forward, der også har fået fem kampe i SHL for Rögle BK.