Nicoline Søndergaard Jensen skifter fra Linköping til Luleå

En af Danmarks store landsholdsprofiler hos kvinderne skifter klub. 

Nicoline Søndergaard Jensen blev sølvvinder med Linköping i den forgangne sæson, og skal man et step højere op, må man jo skifte til guldvinderne.

Det gør Nicoline Søndergaard Jensen, årets kvindelige ishockeyspiller hos kvinderne i fjor, for det er netop i dag offentliggjort, at hun skifter til guldvinderne fra Luleå, der i forvejen har Michelle Karvinen og Josefine Persson på holdet. 

Stærkt skifte af Nicoline Søndergaard Jensen, der altså nu skal spille under den danske landstræner i denne sæson, Fredrik Glader, der formentlig også står i spidsen for de rød-hvide i næste sæson.

På dette link dagens Luleå Hockey TV-interview med Glader og Nicoline Jensen. 

– Linköpings bedste spiller i sidste sæsons finaleserie, siger Glader om Nicoline Jensen, der glæder sig stort til at komme til Luleå. 

Hun står noteret for tre sæsoner i Linköping inden skiftet til højtprofilerede Luleå, der regnes som den absolut største klub på kvindesiden i Europa.