Nicklas Jensen scorede hattrick i nat

Nicklas Jensen var i storform i nat, da hans Hartford Wolf Pack vandt 4-3 over Portland Pirates i overtid. Ikke blot scorede Nicklas Jensen det afgørende overtidsmål, danskeren scorede endda hattrick med yderligere to mål i de ordinære 60 minutter.

Nicklas Jensen bragte Wolf Pack foran 2-1 efter 26:24 og i den tætte kamp var danskeren ligeledes på pletten med en udligning fremme i det 50. minut. Og så kom den afgørende scoring altså 1:29 inde i overtiden. Stor aften for Nicklas Jensen, der nu har scoret 15 mål i 54 AHL-kampe.

Han har suppleret med 12 assister og står med +7 i plus/minus-statistikken, og har lige nøjagtig spillet 27 kampe for både Utica og Hartford i indeværende sæson – med 15 point i Hartford og 12 i Utica til følge.

Jensen’s hat trick was the first in the regular season by a Wolf Pack player since Chad Kolarik scored three times November 24, 2012 vs. the Norfolk Admirals, skriver Hartfords hjemmeside.