Nick Olesen rykker til udenlandsk ishockey

Vojens Efterskole
Nick Olesen - Frederikshavn Whitehawks - Kirill Kabanov - Aalborg Pirates
Vojens Efterskole

Allerede i går bragte Kanal Frederikshavn nyheden, og i dag blev den så bekræftet af Frederikshavn White Hawks.

En af de bedste danske spillere i den seneste sæsons Metal Liga, Nick Olesen, rykker til udlandet, hvor han skal spille for en endnu udefineret klub. 

Ifølge Kanal Frederikhavn er det en Allsvenskan-klub, men Olesen selv har ikke afsløret mere end nødvendigt. Mon ikke hans kommende klubdestination dukker op på landkortet inden længe?

Nick Olesen lavede et hav af point i sidste sæsons grundspil, hvor han endte med flotte 53 point i 50 kampe og dermed leverede 1.06 point i gennemsnit. 

Det bragte ham op som næstmest scorede dansker i grundspillet efter Lasse Lassen, og Olesen fik en femteplads i alt på topscorerlisten.