Nichlas Hardt klar til comeback mandag

Foto: Jan Korsgaard

I midten af november blev Nichlas Hardt skadet i en SHL-kamp for Linköping, men nu er der lys forude for danskeren, der siden har genoptrænet på livet løs for at blive sin knæskade kvit. På mandag er det så vidt, skriver Corren.se den lokale Linköping-avis.

– Nichlas Hardt kører ikke med til Gävle (for at møde Brynäs) i dag. Han træner med os fredag morgen, men bliver hjemme og kører et fyspas. Siden regner vi med, at han gør comeback på mandag mod Rögle, siger LHC-træner Dan Tangnes.

Hardt har foreløbig leveret 10 point i 19 kampe for SHL-klubben i denne sæson.

Hos Rögle, der i dag møder Örebro, er Jesper Jensen stadig skadet.