NHL: Winnipeg i kanoncomeback, Ehlers-assist i “The Garden”

Foto: Jan Korsgaard

Winnipeg Jets har været stærkt kørende i de seneste kampe, og tog i nat sin tredje sejr på stribe.

Thimm 320×360

Der var ellers intet, der tydede på, at Nikolaj Ehlers og co. ville vinde dysten mod NY Rangers, der førte 3-0 efter 40 minutter. Ikke mindst fordi Henrik “Henke” Lundqvist stod en af sine store kampe hjemme i Madison Square Garden. 

Men Winnipeg kørte på i tredje periode og fik scoret tre gange, anført af en stærkt spillende Mark Scheifele.

Allerede inden der var gået fem minutter af periode var Winnipeg på 2-3, og i slutfasen drønede Nikolaj Ehlers ind mod Lundquist, der måtte give en retur, som Blake Wheeler hamrede i kassen.

3-3 og så skulle det hele afgøres i straffeslag, hvor Winnipeg var skarpest. 

Over 21 minutters spilletid til Nikolaj Ehlers, der lige nu er rigtig stærkt kørende – og meget, meget skarp i sine “offensive entries”, altså de situationer, hvor danskeren bærer pucken ind over modstanderens blå linje.