NHL: WASHINGTON VIDERE – brød forbandelsen

Endelig lykkedes det for Washington Capitals at komme forbi Pittsburgh Penguins og spille sig i Conference-finalen i NHL.

Evgeny Kuznetsov blev den helt store vinder, da han scorede til 2-1 godt fem minutter inde i overtiden og dermed skabte den totale forløsning for hele ishockey-Washington, der overvandt forbandelsen og vandt serien 4-2. Capitals havde siden 1995 tabt syv serier mod Pittsburgh. 

Det er kun tredje gang i Washingtons historie (efter 1990 og 1998), at holdet er i en Conference-finale, hvor Tampa Bay Lightning nu venter lige om hjørnet. 

Den var 0-0 i nattens kamp efter første periode, inden Alex Chiasson gjorde det til 1-0 for Capitals i anden periode. Kris Letang udlignede for Pittsburgh inden anden pause og efter en målløs tredje slog Evgeny Kuznetsov til, da han kom fri i en hurtig spilvending. 

Han fik lagt pucken ind bag Matt Murray og satte den vitale scoring til 2-1, og dermed var Washington videre – også for første gang i “Alexander Ovechkin-æraen”, at holdet er kommet så langt. 

Dermed har vi altid også stadig en dansker med dybt ind i kampen om Stanley Cup. Lars Eller har tidligere været i en Conference-finale for Montreal, som blev tabt i kamp syv, og nu får han altså muligheden igen. 

Han spillede 22:11 minutter i nat og noterede sig for -1 i plus/minus-statistikken.