NHL: Washington tabte til hårdt kæmpende Minnesota

Foto: Dinur

Washington Capitals har været inde i en god stime på det seneste, men tabte i nat mod et vildt kæmpende Minnesota Wild-mandskab, der slider og slæber for at bringe sig på den rette side af slutspilsstregen i Western Conference.

Det lykkedes i nat for Minnesota, der sikrede sig en 2-1-sejr over de forsvarende mestre, der havde Lars Eller på isen i et kvarters tid.

Danskeren noterede sig for +1 i plus/minus-statistikken, og var altså på banen, da Brett Connolly scorede for Caps, men Luke Kunin blev matchvinder for Minnesota, der dermed passerede Colorado og Arizona i den tætte kamp om Wild Card-pladserne. 

Washington holder – trods nederlaget – førstepladsen i Metropolitan Division.