NHL: Washington slog desperate St. Louis

St. Louis kunne meget godt have brugt et par point i nat mod Washington, for Blues kæmper stenhårdt for at tage en af de sidste slutspilspladser i Western Conference. 

Og det ville være logisk, hvis St. Louis kunne slå et Capitals-mandskab, der allerede er kvalificeret til slutspillet.

Sådan skulle det ikke gå. Lars Eller spillede over 17 minutter og leverede solidt for Capitals, der vandt 4-2 på en aften, hvor Alexander Ovechkin scorede sit sæsonmål nummer 46 og dermed slog til i det tætte race om Rocket Richard-trofæet, der gives til den spiller, der har scoret flest mål i grundspillet. 

Russeren spillede sin kamp nummer 1001, og Washington trak for alvor fra i anden periode, hvor Nicklas Bäckström, André Chiasson og André Burakovsky scorede for Capitals. 

Braden Holtby var stærk i målet for Washington og blev first star med sine 34 redninger.

St. Louis nu en enkelt pind under stregen i Western Conference, hvor de kæmper med Anaheim, Colorado og LA Kings i en vildt tæt kamp om tre pladser i slutspillet.