NHL: Washington dominerede fra start og vandt

Lars Eller spillede 14:39 minutter i Xcel Energy Center i St. Paul i nat, og gik pointløs fra banen. Det var Eller formentlig helt ligeglad med, for han leverede sædvanen tro et solidt job, og Washington hentede to point med hjem fra den svære udekamp hos Minnesota Wild.

Capitals vandt 5-2 og sad på kampen fra første periode, hvor Tom Wilson og Alexander Ovechkin bragte Capitals på 2-0. En livlig anden periode blev indledt med et mål af svenske Andre Burakovsky til 3-0-føring for Washington, og så gik det eller slag med fem scoringer. 

I tredje periode forsvarede Washington sejren hjem og den tyske backup-målmand Philipp Grubauer blev såmænd kåret til kampen bedste mand. 

Mens det spidser til omkring stregerne, nyder Washington tilværelsen i toppen af “The Metro”, Metropolitan Division, og kommer formentlig ikke til at få problemer med at komme i slutspillet. Den store hurdle skal først overvindes i slutspillet, hvor Pittsburgh sagtens igen kan blive Washingtons modstander i anden runde.