NHL: VIDEO – Crosby og MacKinnon spiller med Kenyas eneste ishockey-hold

Der er et eneste ishockeyhold i Kenya, hvilket blev opdaget af Canadas mest udbredte restaurantkæde Tim Hortons. Firmaet besluttede at flyve spillerne en tur til ishockeyens moderland og give dem en helt ekstraordinær oplevelse. 

Da de kenyanske spillere stod klar til kamp fik de to yderst prominente holdkammerater i form af Sidney Crosby og Nathan McKinnon. Det hele blev filmet og sat sammen til den her skønne video, der viser noget om, hvordan ishockey – og sport – kan røre og berøre hele verden rundt. Også selv om det er en reklamefilm.