NHL: Verdens bedste keeper er ude i en uge

MontrealMontreal Canadiens må undvære verdens bedste keeper i den kommende uges tid. Under torsdagens 4-3 nederlag til Edmonton Oilers pådrog Carey Price sig en skade i underkroppen, der nu holder ham på sidelinjen i en uges tid.

– Det er ikke noget alvorligt. Han fik noget behandling og sagde fredag morgen, at han havde en del smerter, så vores lægestab tog ingen chancer og holdte ham af isen. Han så var så ved lægen lørdag, da vi vendte hjem, og vores lægeteam anbefalede ham en uges pause, udtaler Montreal Canadiens træner Michel Therrien ifølge NHL.com.

Den canadiske traditionsklub har efter en forrygende sæsonstart meldt sig ind som en af Stanley Cup-favoritterne, hvor sidste sæsons vinder af Vezina Trophy, Carey Price, har været en vigtig brik i succesen. Price har efter ni kampe en redningsprocent på 93,6, mens der i snit kun lukkes 2,01 mål ind.

Price er dermed ikke med i aften, når der er danskermøde i NHL mellem Lars Ellers Montreal Canadiens og Nikolaj Ehlers’ Winnipeg Jets.