NHL: Vancouver-sejr, Hansen udgik

Efter en dramatisk tredje periode lykkedes det her til morgen dansk tid for Vancouver at hente tre vigtige point i kampen om slutspilspladserne i Western Conference. Bo Horvat blev den helt store helt for hjemmeholdet med to mål i løbet af de sidste 20 minutter i 3-2-sejren over Carolina Hurricanes.

Svenske Jakob Markström i Canucks-buret var ligeledes på toppen for Vancouver, der afgjorde kampen godt et minut før tid.

For Jannik Hansen fik kampen rent personligt en ærgerlig udgang, eftersom danskeren måtte udgå kampen – ifølge Canucks Twitter-konto – muligvis med en skade i hånden. Det skete i tredje periode. Nedenfor situationen, hvor Hansen måtte udgå.